Slamsugeren - en bil til meget mere end kloakrensning

En slamsuger er i store træk, en stor maskine med en beholder, hvorpå der er koblet et sugesystem med slanger og rør. En slamsuger opsamler ikke kun væsker, men kan også opsamle eventuelle forhindringer for, at en væske kan flyde - altså eksempelvis forstoppelser i et afløb eller kloaksystem. Udover at slamsugeren som oftest bliver anvendt til opsugning af væsker og andet, kan slamsugerbiler ligeledes spule med meget stor kraft, og således også rengøre forskellige enheder, når den pågældende væske er suget op. Maskinens kapacitet og sugeevne samt muligheden for at stikke langt ned i jorden, og dermed nå kloaksystemer og andet, der måtte ligge dybt, gør den yderst anvendelig til kloakrensning, som også er maskinens primære formål.   Ved kloakrensning forstås en rensning af kloakker, således at de væsker, der måtte flyde gennem systemet, kan flyde uden problemer. Der kan både foretages løbende, forebyggende kloakrensning, eller blot rensning når behovet opstår, eksempelvis ved total blokering af afløb eller kloak. Udover rensning af kloaksystemer, kan slamsugeren også benyttes til rensning af andre enheder. Blandt andet bliver slamsugere ofte anvendt til rensning af sandfang, faldstammer og diverse brønde. Rensning af disse enheder skyldes ofte tilstopninger eller forebyggelse af samme, hvorfor rensning af enhederne er nødvendigt, for optimal funktion. Dertil kommer, at slamsugeren også er anvendelig til rensning af eksempelvis fedt- og olieudskillere. Her har vi at gøre med væsker og produkter, der ofte kan være svære, både at håndtere, skille sig af med og rengøre efter - en opgave der let kan klares af en slamsuger. Slamsugerens arbejdsopgaver er således mange og listen stopper langt fra her.

Slamsugerens andre arbejdsopgaver

Udover at slamsugerens primære formål, som udgangspunkt, er kloakrensning, kan den også benyttes til meget andet - og det bliver den i høj grad også. Mange virksomheder, der foretager kloakrensning og dermed har slamsugerbiler til rådighed, foretager også et bredt udvalg af andre arbejdsopgaver, som deres biler og store ekspertise er yderst velegnet til. En slamsuger kan eksempelvis blive kaldt ud ved udslip af væsker, der hurtigst muligt skal suges op igen, således at omgivelserne tager mindst mulig skade af udslippet. Dette ses eksempelvis ved lækager, havari og andre ulykker. Slamsugeren benyttes også ofte til transport af forskellige væsker fra A til B. Netop grundet den store kapacitet der er i en slamsuger, og den lette opsamling og aflæsning af væsker fra én beholder eller andet, til et nyt sted. Ved at benytte sig af en slamsuger, til at udføre arbejde med rensning af afløb, kloakker og beholdere, samt ved væskespild, er man sikker på at håndteringen sker på korrekt vis. Den store tank på lastbilen, gør det muligt at suge væske og slam op i en sikker beholder og de, der står for slamsugningen, sørger ligeledes for, at væsker og slam ender det helt rette sted, når tanken tømmes. Således kan man være sikker på, at det er den mest korrektudførte og miljørigtige løsning, når man benytter en slamsuger til tømning, flytning, og kloakrensning.