Skal bilen friskes op? Sådan gør du

Trænger din bil til en ordentlig omgang kærlighed i form af en grundig bilvask og en polering? Måske du skal sælge bilen, og derfor ønsker du, at bilen ser så godt ud som muligt? Eller også er du en bilentusiast, som elsker at passe ordentligt på sin bil. Uanset hvad din grund er, så får du her guiden til, hvordan du bedst muligt frisker din bil op.

Sørg for at have det rigtige grej

Går du meget op i din bil, så er det også vigtigt, at du har det rigtige grej dertil. For de fleste bilentusiaster er en enkel bilvask ikke nok til at friske bilen op. Bilen skal selvfølgelig også poleres. Dette kræver dog, at du har det rigtige grej. Du kan få en polermaskine i mange forskellige prisklasser, du skal bare ikke gå på kompromis med kvaliteten. Dette gælder uanset, om det er første gang, du skal polere bilen, eller om du er professionel. En polermaskine skal være af kvalitet, hvis du vil friske bilen op. En nybegynder kan forsøge sig med en Dual Action maskine. Denne maskine rammer samme område fra flere forskellige retninger, da den laver to slags rotationer. Det betyder, at poleringen bliver mere jævn, og det minimerer risikoen for at brænde igennem lakken. Denne maskine er altså perfekt til en nybegynder. Er du lidt mere rutineret, og må det gerne gå lidt stærkt, så skal du købe en Rotary maskine. Denne polermaskine laver en direkte rotation med en hurtig roterende skive, hvilket betyder, at du får et hurtigere resultat. Men det betyder også, at den hurtigere fjerner lakken, hvilket er en ulempe for en, der skal polere første gang. Vælg derfor din polermaskine med omtanke.

Forbered din bil før polering

Før du begynder at polere din bil, er det vigtigt, at du forbereder bilen. Dette gør du eksempelvis med en bilvask. En bilvask kan foregå i en vaskehal på en tankstation, men er du en rigtig bilentusiast, så gør du det selv. På den måde er du nemlig sikker på, at du kommer rundt alle steder, og du kan se selv det mindste skidt. Derudover er det også vigtigt, at du får affedtet din bil, inden du polere den. Når du affedter bilen, fjerne du nemlig gammelt lak og voks, som ellers godt kan skabe skygger i poleringen. Herefter er det en god ide at sikre, at man har fjernet alt skidt fra bilens lak. Dette kan gøres ved at claybare bilen, som fjerner det skidt, som ikke kan fjernes ved en almindelig bilvask.

Klar til fremvisning af bilen

Når du har affedtet og vasket din bil, så er du klar til at polere din bil med din nye polermaskine. Herefter vil du være klar til at fremvise din bil, om det så er til en eventuel køber, eller om det blot er fremvisning til vennerne eller familien, som selvfølgelig skal se det færdige resultat af bilvasken og poleringen. Der findes ikke noget bedre end en ny poleret bil.