Sådan bliver du klar til bilferien

Skal I køre på sommerferie i år? Så skal bilen og udstyret være i orden, så turen går smertefrit og hurtigt. Læs med her og bliv klar til årets bilferie.

Få bilen tjekket på forhånd

Inden I begiver jer afsted, skal du sikre dig, at bilen er i ordentlig stand. Gå den grundigt igennem og tjek, at alt er, som det skal være, så der ikke kommer nogle dumme forhindringer på vejen. Eksempelvis skal du naturligvis tjekke olieniveauet, og om der er sprinklervæske nok på og så videre. Du kan også overveje at få bilen tjekket hos en mekaniker, så der ikke er nogen tvivl om, at alt er i orden. Skal I køre langt, er det nemlig rigtig surt at måtte stoppe på halvvejen, fordi der er noget, du har glemt at få tjekket op på forhånd.

Gør bilen ren fra inderst til yderst

Inden en lang tur på ferie er der god mening i at gøre bilen ren. Ikke blot udenpå, så den er flot og fin til køreturen, men også indvendigt. Er kabinen ren og lækker, er det væsentligt sjovere at skulle befinde sig i en bil i mange timer i streg. Desuden er det på den måde også nemmere at få gjort den ren igen, når I kommer hjem. Hvis udgangspunktet er en ren og lækker bil, bliver turen langt mere behagelig for alle passagerer, og så bliver bilferien en sand fornøjelse.

Forsøg at forudse det uforudsete

Når man skal køre langt, er der desværre altid bare nogle uforudsete forhindringer, der kan opstå og forsinke jer. Derfor er det en god idé at forsøge at forudse det uforudsete. Det betyder blandt andet, at det er smart at have et reservedæk i bagagerummet, have en ekstra dunk benzin med og ligeledes have ting som startkabler med. Så er du forberedt på de mest gængse problemer, I måtte støde på undervejs, og så er I hurtigt på farten igen. Hvis biltilbehøret er på plads, er I godt kørende i forhold til problemer og forhindringer, så I hurtigst muligt kan komme frem til jeres endelige destination og nyde jeres ferie sammen. Er der ikke allerede styr på eksempelvis batterier og startkabler, så hop forbi her inden afrejse.

Provianter på forhånd

En lang tur på ferie kan godt trække tænder ud – især hvis man har børn med. Sørg derfor for at have proviant og snacks i lange baner med, så I undgår at skulle holde ind i tide og utide, fordi I er sultne eller trænger til en lille forfriskning. Ligeledes er det en god idé at have noget underholdning med til turen, så det bliver lidt sjovere. Igen er det nok især børnene, der kan have brug for det, men også til de voksne er det en god idé. For eksempel er det lækkert at have sin egen musik med, så man ikke blot skal høre radio hele vejen, og til børnene kan man overveje film, så de ikke bliver så utålmodige og kommer til at kede sig alt for meget på turen. Før I får set jer om, er I fremme, og så kan I komme ud og nyde jeres ferie.