Skal du sælge din brugte bil til privat køber eller forhandler

# Sponsoreret

Når vi skal af med vores gamle brugte biler, vælger rigtig mange at videresælge deres gamle vogne i stedet for at kassere dem. Når de brugte biler skal sælges, står du som sælger dog over for et stort valg, da du skal vælge om du ønsker at sælge bilen til private købere, eller om bilen derimod skal sælges til at forhandler. Hvilken af de to muligheder du vælger, har stor betydning for hvor hurtigt det vil tage dig at sælge bilen, hvor højt et beløb du kan få for bilen, samt ikke mindst hvor meget arbejde du skal lægge i salget.

Sælg din bil til en forhandler og kom hurtigt videre

Bilforhandlere og brugtvognsforhandlere over hele Danmark er altid på udkig efter nye biler de kan sælge videre. I modsætning til når du handler med private, er brugtvognsforhandlere sjældent kræsen, når det kommer til hvilke biler de er interesseret i, hvorefter du trygt kan kontakte dem med henblik på at sælge din bil til dem.

Når du handler med en forhandler, vil hele købs-/salgsprocessen ofte gå meget hurtigt, hvor du i løbet af meget kort tid vil have en salgsaftale at underskrive, samt penge på kontoen, så du kan komme videre i dit liv.

Forhandlere ordner alt arbejdet for dig

Oven i det hurtige salg, er en af de mange andre fordele ved at sælge til en forhandler også, at de vil ordne det meste af papirarbejdet for dig. Du slipper altså for at skulle stå for kontakten til Motorregisteret med henblik på at få omregistreret bilen til sine nye ejere, ligesom at forhandleren hurtigt vil tage kontrol over de mange dokumenter og købsaftaler, så du slipper for at skulle døje med dette. Dertil ved du, at der er styr på de mange papirer, samt at du kan stole på forhandleren hvad angår den økonomiske del af købsaftalen. Salg af brugtvogne til forhandlere er med andre ord det nemme, sikre og hurtige valg, for dig der ønsker at videresælge din bil.

Sælg din bil til private og sæt prisen højere

Vælger du derimod at sælge din brugte bil til private købere fremfor til en forhandler, vil du ofte kunne få en højere pris for bilen. En forhandler vil altid kun tilbyde dig at købe din brugte bil til en pris på mellem 20 til 25% lavere end bilens egentlige værdi, da de ellers intet tjener på den. Sælger du til en privat køber, vil du dog sagtens kunne tage den fulde pris for bilen. Er du i tvivl om hvor meget du kan tage for din gamle bil, kan du på tjekbil.dk få lavet en hurtig vurdering af din bils værdi, beregnet ud fra bilens type, model, alder og nypris. Derudover kan du med fordel tjekke det øvrige marked for brugtvogne, og finde lignende modeller og prissætte din bil herefter.

Salg til private kræver mere af dig som sælger

Selvom du kan få mere ved salg til private, skal du dog være forberedt på, at salget derfor også godt kan tage noget længere at få i hus. De fleste der overvejer at købe brugt bil har nemlig god tid til at sondere markedet, hvor mange vælger at vente til den rette bil til den rette pris dukker op. Medmindre du har sat prisen lavt for din bil, skal du med andre ord være forberedt på, at der godt kan gå lidt tid før bilen er solgt. Når du finder en interesseret køber, vil du efterfølgende også selv skulle stå for en del af papirarbejdet, når bilen blandt andet skal afmeldes om omregistreres på Skats hjemmeside under Motorregisteret.

Rengør bilen og bed om kontant betaling

Når du har besluttet dig for at sætte din bil til salg, er det altid en god ide at give bilen en grundig rengøring både indvendig og udvendig. Potentielle købere af brugt biler skræmmes sjældent væk af buler og mindre skrammer, men er bilen griset og beskidt både ind- og udvendig, kan mange købere finde på at trække sig. Sørg derfor altid for, at bilen er i bedst muligt stand, da dette vil hjælpe på salgsprocessen.

Et andet godt råd når du sælger brugte biler til private, er derudover altid at bede om kontant betaling eller at sikre dig, at pengene er gået ind på kontoen, før du overdrager nøglerne til køber. Oftest er det ingen problem for køber, og du sikrer dig på denne måde mod uærlige købere, som ikke kan betale hvad i har aftalt.