Firhjulstrækkere eller SUV, som de typisk kaldes i udlandet, er blevet meget almindelige på bilmarkedet. Det har tendens til at fremkalde billeder af store, voldsomme og tunge 4x4-køretøjer, og denne kategori af biler har længe været en populær spiller på markedet, fordi de fleste elsker deres udseende og hele attituden med at kunne komme frem overalt.
Det er dog meget få der er forelsket i deres driftsomkostninger, for slet ikke at tale om deres indflydelse på miljøet. En stor firhjulstrækker kræver en masse kraft for overhovedet at kunne bevæge sig, og dens motor forbruger nok brændstof til at sætte selv de mest velfyldte tegnebøger på en alvorlig diæt. Heldigvis har bilproducenterne (som bestemt ikke ønsker at gå glip af penge) indset, at det ikke er alle, der hr behov for at kunne køre i bjerge eller op af en lodret mur. Dette gælder især i et lille fladt land som Danmark. Hvis man giver afkald på nogle af disse egenskaber, så kan det medføre langt lavere driftsomkostninger, for slet ikke at tale om et mindre aftryk på miljøet.
Den moderne firhjulstrækker
Langt de fleste af de moderne firhjulstrækkere, som vi har til rådighed i Danmark, egner sig bedste til kørsel på veje, fremfor offroad. I stigende grad bliver de endda tilgængelige uden nogen reel terrænkapacitet overhovedet. Selv om dette måske kan virke modsigende når det kommer til firhjulstrækkere, så er dette faktisk ikke tilfældet overhovedet, fordi alle andre attributter forbliver intakte. Selvom det ikke længere er muligt at kværne igennem terrængående stier, så får man stadig den høje kørestilling og det overblik over vejen, den samme vejtilstedeværelse og det samme lækre design.
Det er også et langt grønnere valg, da de moderne firhjulstrækkere er langt mere benzinøkonomiske og fornuftige at køre i. Samtidig beholder man det store, nyttige bagagerum og plads til hele familien. Tænk på den moderne, brændstofeffektive firhjulstrækker som en højere og sejere stationcar og du ville ikke have skudt helt forbi. Fortvivl ikke, hvis du ikke ønsker en forherliget stationcar, for der er alternativer.
Crossover SUV
Crossover er et relativt nyt fænomen og kunne være lige hvad du leder efter, hvis en overdimensioneret stationcar ikke lige er din stil. Disse er nært beslægtet med almindelige familiehatchbacks, men med et udseende, der slægter firhjulstrækkerne på, ofte med robust udseende kropspaneler, højere køreposition og kraftige hjul. Biler som disse har en tendens til at være ret lette, hvilket yderligere øger brændstofeffektiviteten og skåner miljøet i højere grad. Så kort fortalt kan firhjulstrækkere godt være grønne, hvis man bare sørger for at prioritere rigtigt.