Før i tiden var et motorkontor det sted, hvor du gik hen, når du skulle have foretaget en registrering eller en omregistrering af din nummerplade. Det var også her du gik hen, når du helt skulle afmelde din nummerplade. Engang lå motorkontoret på politistationen. Man kunne derfor altid gå til sin lokale politistation, når dette skulle fixes. Det kan man ikke mere. Nu til dags er det SKAT som tager sig af disse opgaver og ikke længere den lokale politistation. Disse motorsager kan kun ordnes fire steder i hele den danske, ganske land. Dette kan foregå i byerne Aarhus, Aalborg, Odense og i Høje-Taastrup. Det er praktisk at vide, når man skal ordnet registreringer, omregistreringer og afmeldinger af nummerplader. Dog kan du få nogle opgaver ordnet andre steder i landet også
Hvad er et motorkontors opgaver helt konkret?
Helt konkret er et motorkontor det sted, hvor man registrerer køretøjer og deres nummerplader. Det er her inddragelse af nummerplader foregår, og førhen var det som sagt politiets opgave, hvor det nu er blevet SKATs opgave at tage sig af. Disse opgaver er altså blevet mere centraliserede, og derfor på sin vis mere effektive. Ved et motorkontor kan man få klaret alt det, som er nødvendigt, når det kommer til nummerplade, registrering af denne og så videre.
Du kan også hente prøvemærker på motorkontoret
På et motorkontor kan du også hente prøvemærker, så du dermed har mulighed for at flytte en ikke-indregistreret bil helt lovligt. Når du har bestilt et prøvemærke, så må du kun tage passagerer med dig, når køretøjet skal testes af for eksempel. Et prøvemærke er altså kun gyldig, når man overholder nogle bestemte regler. For eksempel er prøvemærket gyldigt, hvis man afprøver køretøjet, ved eksport eller import af et køretøj fra denne eksportørs eller importørs adresse, ved prøvekørsel under en reparation af køretøjet, ved overdragelse af denne og ved mange andre punkter. Hvis du er i tvivl om, hvornår et prøvemærke er gyldigt, så tag et kig på linket først i denne artikel.
SKAT og nummerplader
For omkring et år siden, gjorde SKAT det muligt for diverse nummerpladeoperatører at foretage små opgaver, når det kom til registreringer af nummerplader. Dette betyder, at man synshaller og forskellige værksteder i dag har adgang til motorregistrering, og disse kan dermed foretage noget af SKAT’s opgaver. Det er opgaver som for eksempel det, at udlevere nummerplader eller registrere eller anmelde disse. Dette har gjort det en hel del nemmere for dig som bilejer, da du nu ikke nødvendigvis behøver at skulle stå i kø i flere timer, som man førhen gjorde på politistationerne, når man skulle have ordnet noget med sin nummerplader. Nu kan du finde et motorkontor, som ligger nær dig på grund af disse nummerpladeoperatører, hvilket er super smart. Hvis du gerne vil hente en ny nummerplade hos en sådan nummerpladeoperatør, så må du først have fat i et billed-ID. Det kunne for eksempel være dit kørekort. Du skal også have fingrene i dit originale registreringsattest, og derudover skal du have fat i en fuldmagt, hvis der er en anden, som skal hente nummerpladen for dig. Der er altså mange ting, man skal have styr på, når det kommer til at få sig en nummerplade. Det er ikke altid lige til. Du skal også have angivet hvilket forsikringsselskab, som du vælger at benytte, når det kommer til at skulle forsikre din bil. Så er du vist godt kørende.
Hvor kan du præcis finde et motorkontor?
Disse nummerpladeoperatører kan dog desværre ikke være til nogen hjælp, når dit køretøj er specielt registreret. De kan heller ikke være til nogen hjælp, hvis du nu for eksempel skal betale en registreringsafgift, eller hvis du har en masse specielle opgaver, som du skal have fixet. Så må du gå direkte til SKAT, som du kan finde i de fire førnævnte byer i Danmark. Som nævnt kan et motorkontor heller ikke længere findes på din lokale politistation. Du skal højst sandsynligt lidt længere væk. Via linket først i artiklen finder du det præcise sted for et motorkontor, som ligger nær dig. Ellers ligger motorkontoret i Aarhus på Lyseng Allé, motorkontoret i Aalborg ligger på Lyngvej, i Odense finder du det på Lerchesgade og i Høje-Taastrup finder du dette motorkontor på Helgeshøj Alle. Hvis du vil finde de helt specifikke lokationer for de enkelte motorkontorer, så find disse via linket øverst i denne artikel.