Er tiden kommet til, at du skal ud for at købe ny bil? Så er du langt fra den første og absolut ikke den sidste, som overvejer at købe en brugt bil til hjemmet, men når du skal købe en brugt bil, så kræver det, at du forbereder dig godt, så du ikke kommer til at løbe ind i problemer allerede inden, at du har underskrevet købekontrakten. I denne artikel kan du læse forskellen på garanti på brugt bil og reklamation ved køb af en brugt bil, så du er helt klar over forskellen, inden du går på jagt efter den perfekte model hos din forhandler. Så er du klædt så godt på som muligt, når du gerne vil købe brugt bil.
Reklamation ved køb af brugt bil
Når du har besluttet dig for at købe en brugt bil, så har du som køber ret til at få reklamation på to år, og dette er uanset, om det er skrevet i slutsedlen eller ej. Dette er vigtigt, da du på denne måde altid har et sikkerhedsnet, når du har betalt for din bil, skulle der opstå problemer med den, som ikke kommer af almindelig slid. Dette står i købeloven, som er udarbejdet for at kunne beskytte dig, når du vælger at købe en brugt bil på det danske marked. Altså er det vigtigt, at du ved, at selvom bilforhandleren udarbejder en aftale, hvor der står, at denne regel og lov ikke gælder, så er den ikke gyldig, og den kan derfor tilsidesætte denne aftale, hvis der skulle komme en eventuel sag efter købet af den brugte bil.
Garanti ved køb af brugt bil
Når du køber en bil brugt, så´skal du sørge for, at du har en bindende garanti. Dette er en mulighed for dig, så du kan få dine penge igen, hvis bilen skulle gå stykker, og det ikke er din skyld, altså hvis der er tale om en fejl, som ikke kommer af almindelig slid eller en ulykke på vejen. Du har også dækning gennem den almindelige købelov, men en garanti fra sælger giver dig en bedre beskyttelse, når du har købt en bil brugt. Det er dog vigtigt at nævne, at en garanti ikke er noget, som du har krav på, når du køber brugt bil, men det er noget, som du kan forhandle dig til, så du er sikker på at være så godt dækket ind som muligt. Det er vigtigt, at du får nedskrevet i slutsedlen, om du har fået en garanti på bilen, så denne er bindende.
Husk en god slutseddel
Sidst er det vigtigt, at du får skrevet en god slutseddel, når du vælger at købe en bil brugt. Dette er den aftale, som du indgår med sælger, og det er i denne, at alle bilens fejl og mangler bliver skrevet ned. Derudover bliver der også skrevet ned, hvis der er indgået en speciel aftale omkring pris, og hvis der bliver solgt forskellige elementer med. Dette kunne være en trailer eller ekstraudstyr til bilen. Det er vigtigt, at du får nedskrevet alt i din slutseddel på bilen, da denne er et dokument for den aftale, som du har indgået, og alt der ikke stå ri denne kan ikke bevises, hvis der skulle opstå en eventuel sag. Er du derfor i tvivl omkring, hvad der skal skrives i en slutseddel, og hvad der ikke skal med, så er det altid en god tommelfingerregel at få skrevet det ned, så det kan bevises senere. Så er du garanteret den bedste dækning, når du vælger at købe en brugt bil på det danske marked.