Når man kører rundt i sin bil i Danmark, så er det ikke altid helt ligetil at finde ud af, hvilke plader man skal køre med på sin bil, og hvilke regler der gælder for de forskellige typer af nummerplader. Der findes nemlig en række af forskellige typer af nummerplader, og det er ikke helt ligegyldigt, hvilke man har på sin bil.
Der findes de mest almindelige nummerplader, som er hvide, og der også er dem, som de fleste danskere nok kender til. Derudover findes der også nummerplader med og uden EU-symbol, papegøjeplader og ikke mindst de gule plader. Og det er netop de gule nummerplader, som vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på i dag ved at nævnte tre regler, som du måske ikke kendte til omkring de gule nummerplader.
Disse biler må køre med de gule plader
De biler, som må køre med de gule plader, er som regel varebiler, som har til formål at transportere gods eller varer for et firma. For biler, der kører med de gule plader, gælder reglerne, at varebilen skal have firmaets navn synligt på begge af bilens sider, og at varebilen derudover skal være indrettet specifikt til transport af gods og varer.
Der findes flere kendetegn på en varebil, som er indrettet til transport af gods og varer. Udover at bilen skal have virksomhedens navn synligt uden på bilen, samt cvr-nummer på siden, så må totalvægten på godset også højst være på fire tons.
En af grundene til at det er attraktivt for mange firmaer at have en bil med gule nummerplader på er, at firmaerne blandt andet kan spare registreringsafgiften og momsen, hvis deres varebil har de gule plader på. I forbindelse med SKAT og moms, så er der overordnet to kategorier, hvor det er vigtigt at få det defineret, hvilken kategori bilen er i. Det er om bilen er specialindrettet eller ej, og selvom man har mulighed for at få foretaget en bindende vurdering af sin bil fra SKAT, så ligger definitionsmagten alene hos SKAT.
Det er ikke tilladt at køre privat kørsel i en bil med gule plader
Det er ikke altid helt let at gennemskue, hvilke regler der gælder for de biler, som har de gule plader på. Danskerne har mange spørgsmål i forhold til nummerpladerne, men et af de spørgsmål, som går igen flest gange i forbindelse med de gule plader, er om man må køre privat rundt i en bil med gule plader på.
Det er da også en grænse, som kan være svær at blive helt klog på. Det skyldes blandt andet, at reglerne for hvornår man må køre i bilen med de gule plader på, og hvornår man ikke må, ligger i en gråzone. Ønsker man et simpelt svar på spørgsmålet, så er det dog, at en firmabil med gule plader ikke må bruges til at køre i privat.
Men selvom man er klar over, at bilen med de gule plader på ikke må køres i privat, så kan det stadig være svært at skelne mellem, hvad der gælder som firmakørsel, og hvad der regnes for privat kørsel. Er man i tvivl, så er det bedste man kan gøre, at læse den guide, som ligger på SKATs egen hjemmeside.
Der findes undtagelser hvor man må køre med gule plader på
Som nævnt, så er det ikke tilladt at køre rundt i en bil med gule plader på, hvis det er til privat brug, som for eksempel indkøb til eget hjem, kørsel til og fra fritidsaktiviteter eller fragt af private ting. Dog er der undtagelser, hvor det er tilladt for ansatte i firmaet at køre rundt i firmabilen i private sammenhæng.
Nedenfor kan du se nogle eksempler på, hvornår det er tilladt at køre rundt i firmabilen. Det er tilladt at køre rundt i en bil med gule plader på, hvis:
- Der er tale om kørsel til og fra spisning eller at hente mad i arbejdstiden
- Man skal bruge bilen til at køre hjem, og bilen skal bruges erhvervsmæssigt den næste dag
- Man har skiftende arbejdssteder, så bilen skal bruges mellem sin bopæl og de bestemte arbejdssteder
Det kan stadig være svært at være helt sikker på, om det er lovligt for en at køre med de gule plader på eller ej, da der altid vil være en række af krav, som skal være opfyldt, og bliver reglerne brudt, så kan det få alvorlige konsekvenser, som for eksempel at momsen skal betales tilbage, eller der skal betales SKAT af firmabilen.