Der er noget fantastisk ved at tage på bilferie, da du hurtigt kan komme af sted. Europa er et godt sted at tage på bilferie, da det er ekstrem korte afstande mellem landene. På ingen tid kan du være i Tjekkiet eller endda Norditalien.
Hvis du allerede har en bil, så er der ikke så meget at tænke over, hvis du skal på bilferie, for så hopper du bare ud i den bil og tager af sted. Men hvis du og din familie elsker bilferie og skal købe ny bil, hvorfor så ikke finde en, der er optimeret til de lange bilferier?
Alternativt kan du også leje en bil, når I skal på bilferie. På den måde kan du have en smart og økonomisk bil til hverdagen og så leje en større bil, hvor der er plads til hele familien.
Det handler om, hvor mange der skal med
I første omgang skal du selvfølgelig vide, hvor mange der skal være plads til i bilen. Det ved du nok allerede, da du næppe har glemt, hvor mange børn du har. En familie med fem mennesker, bør købe en større bil end jer med kun et barn.
Det skyldes ikke kun pladsen til børnene, men med 3 børn har I helt sikkert også meget bagage med. Tjek derfor altid hvor stort bagagerummet er i jeres bil.
Det er helt igennem fantastisk at have en bil med et stort bagagerum. Det er nærmest uanset om i er to eller fem personer.
Hvor langt kører bilen på literen?
Det kan hurtigt være dyrt at tage på bilferie, hvis jeres bil hele tiden skal tankes. Så det er vigtigt, at I både finder en bil med minimum størrelse til familien, men som samtidig kan køre langt på literen.
Det er klart, at hvis I har en lille bil, så kan den køre længere på literen end en stor SUV. Men samtidig bliver I nødt til at tænke komfort ind i det hele, da det ikke nytter noget at I skal sidde klemt for at spare et par tusind kroner.
Hvis I har brug for en ikke miljørigtig bil, så vil vi anbefale jer, at I lejer en til bilferien og har en mere økonomisk bil til hverdagen. For det vil gøre en kæmpe forskel for jeres daglige økonomi.
Hvor lang er selve bilferien
I kan sagtens tage en kompakt bil, hvis I ikke skal særlig langt på bilferien. De fleste af os kan godt holde til at sidde lidt tæt i 5-10 timer. Men hvis det kommer op i flere dage, så kan det blive lidt anstrengende at sidde tæt.
Hele tiden handler det nok også om, hvad det er I skal hen og se. Hvis I f.eks. skulle til Rusland og se
VM i fodbold, så kunne det være en god idé med en campingvogn, som I kan sove i, da hotelpriser hurtigt bliver dyre.
Hvis I kun har en kompakt bil og skal langt, så kan I overveje, om I ikke bare skal holde en del pauser på jeres tur. Det er meget almindeligt at børnefamilier sover på campingpladser ned gennem Tyskland. Men det kræver selvfølgelig, at I har lidt længere ferie.
Vi anbefaler, at I hele tiden tænker over formålet med jeres rejse.