Før der var noget der hed finanskrisen og danskerne blev bange for økonomien, så var vi enormt glade for at købe dyre biler, der gerne måtte koste både halve og hele millioner. Det fik, som man nok kan gætte, et meget brat stop, da finanskrisen hærgede og folk frygtede, at dommedag var over os. Man vidste aldrig om man stadig have et job i morgen, så tiden var ikke til store luksusbiler.
Men nu hvor det efterhånden er 10 år siden, så er vi så småt begyndt at finde den store tegnebog frem igen, når der skal købes bil. Der er langt hyppigere begyndt at holde milliondyre biler i de danske garager. Danskerne er ikke længere så nervøse, og det er noget der kan mærkes på de liggetider som dyre biler har på forskellige salgssider.
Men hvor dyre biler er det så egentligt, at vi køber i dag? Læs med herunder, hvor der er samlet et par af Danmarks dyreste biler.
Porsche Panamera Turbo S
Denne bil ligger i skrivende stund som nummer to på listen over de dyreste biler. I hvert fald, hvis man søger på bilbasen. Med en pris på over 3,9 millioner, er der virkelig lagt op til en luksusbil. Som man forventer er det også en rigtig Porsche, der har det en Porsche skal have. Masser af lækkert udstyr og en masse smarte funktioner, samt det vidunderlige design, som man forventer.
Det kommer næppe som nogen overraskelse, at Porsche er godt repræsenteret blandt Danmarks dyreste biler.
Lamborghini Murciélago
Dette er i skrivende stund den suverænt dyreste bil på det danske marked. Når man først ser på opslaget med denne italienske djævel, så kan man godt tænke: ”3,9 millioner for en Lamborghini lyder da ikke så voldsomt.”, men før man begynder at overveje det, så skal man bide mærke i, at det er uden afgift.
Vil man have et par danske plader på bilen, så skal man af med omkring de 10 millioner. Så begynder det at kunne mærkes, og derfor indtager denne vidunderlige superbil da også tronen som Danmarks dyreste bil.
En klar tendens på markedet
Hvis man kaster et hurtigt blik på markedet over de dyreste biler i landet, så vil man hurtigt opdage at tyske og italienske biler udgør størstedelen. Det kommer næppe bag på nogen, da de disse to lande er kendt for deres enestående biler, der giver så megen køreglæde og blærerøvsfaktor, at det halve kunne være nok.