Vinteren er på vej: Gør din bil klar til det uforudsigelige vejr

# Sponsoreret

Det koldere vejr har langsomt fået taget, og sommeren er efterhånden et fjernt - men dejligt - minde. Med det kolde vejr kommer vinteren og med vinteren kommer jul. Det betyder masser af forberedelse. Ikke kun til selve juleaften eller julegaveindkøb. Men til vinterens skøre og uforudsigelige vejr. Særligt din bil kræver en smule forberedelse, så den kan klare sig bedst muligt gennem ikke bare julen, men hele vinteren. Du finder her en lille checkliste over, hvordan du gør din bil klar til det danske vintervejr.

Undervognsbehandling og rustbeskyttelse

Vinteren kan være utrolig hård ved din bil. Derfor er det vigtigt, at du gør dit bedste for at forberede den bedst muligt. Hvordan? Ved at give den en undervognsbehandling og rustbeskytte den. Læs mere om rustbeskyttelse, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din bil har brug for det - det er dog altid en anbefaling. 

Der findes mange former for undervognsbehandlinger. Umiddelbart kan det lyde som om, at det kun er undervognen, der behandles, men nogle behandlinger omfatter alle steder på bilen, hvor den kan være udsat i forhold til rust. Hvilken specifik rustbeskyttelse du har brug for, kommer meget an på din bils tilstand, model og udformning. 

Jo før du sender din bil til behandling, desto bedre og længere et liv kan du sikre den.

Glem ikke vinterdækkene

Med koldere vejr kan det ikke undgås, at vejene bliver bare en smule glatte i ny og næ - enten på grund af is, sne eller regn. Derfor er det vigtigt, at din bil har gode dæk på. Der findes overordnet tre former for dæk: sommerdæk, vinterdæk og helårsdæk. Når vejene bliver glatte, er det ikke fordelagtigt med sommerdæk. Selvom helårsdækkene indikerer, at de kan bruges hele året, kan de også være problematiske, hvis vejene bliver meget glatte. Derfor er vinterdækkene altid en anbefaling, når du skal sikkert igennem vinterens våde vejr. 

Kommer temperaturen under syv grader, bør du skifte fra dine sommerdæk til vinterdæk. Hvis du ikke selv kan gøre det, kan du få din automekaniker til at give dig en hånd. Mange får også opbevaret dækkene hos mekanikeren, så de er lette at få skiftet uden det store slæbearbejde frem og tilbage.

Vær godt forberedte

Selvom det i dag er sjældent, at vinteren bliver rigtig hård eller fyldt med sne, er der nogle ting, som du bør have med i bilen for en sikkerheds skyld. Vejret i Danmark kan nemlig ændre sig pludseligt og være ganske uforudsigeligt. Her er derfor fem ting, du bør have bag i bilen vinteren igennem:

  • Tæpper, så du kan holde varmen.
  • Skovl, hvis der ligger meget sne.
  • Gule veste, så alle kan færdes sikkert.
  • En opladet mobil, så du kan ringe til vejhjælp.

Har du disse ting på plads - og gode vinterdæk - er du klar til det uforudsigelige vejr.