De fleste mennesker har nok ikke tænkt over alle de fordele, der følger med, når man får installeret solfilm i ens bil, men blot fokuseret på det æstetiske i at få tonet sine ruder. Solfilm er nemlig en simpel måde, hvorpå du kan give din bils udseende et løft uden at bruge mange penge. Det er nemlig en relativ billig investering, og det koster fra 800 kr. for behandling af en enkelt rude, og den samlede pris kommer derved an på, hvor mange ruder du ønsker, der skal monteres med solfilm. Som nævnt er der mange gode grunde til at få monteret solfilm til bil ud over, at det giver bilen et elegant look. Solfilm er nemlig også godt for dig, dine passagerer og miljøet.
Nedsætter dit forbrug af brændstof
Ved at få installeret solfilm gør du på sigt noget godt for både din pengepung og klimaet. Solfilm er nemlig med til at nedsætte varmen i din bil, hvilket betyder, at du naturligvis får mindre brug for dit airconditionsystem. Når man har aircondition kørende i bilen bruger det nemlig meget brændstof, og med tiden vil solfilmen altså havde tjent sig selv hjem, fordi du sparer penge på brændstof, når du ikke behøver at have aircondition slået til lige så ofte som førhen. Udover at det sparer dig for penge på længere sigt, så er det også med til at nedbringe bilens udledning af fossile brændstoffer, så du samtidig gør noget godt for klimaet, når du får monteret solfilm i din bil.
Beskyt dig og dine passagerer
Solfilmen er også med til at beskytte bilens interiør mod solskader såsom afblegninger, men endnu vigtigere, så er det med til at beskytte dig og dine passagerer mod solens ultraviolette stråler, der blandt andet kan være medvirkende til udviklingen af hudkræft. Solfilm blokerer nemlig for 99% af solens UV stråler, og er derfor en fantastisk måde at beskytte sig mod solens stråler på, når man eksempelvis kører mod de sydlige lande på sommerferie, eller når man kører rundt i den danske sommervarme. Som nævnt nedsætter solfilm temperaturen i bilen, og det er også en kæmpe fordel, når bilen har stået i timesvis i solen. Du slipper nemlig for at skulle træde ind i en kabine, hvor temperaturen er helt ulidelig. Solfilm kan også reducere risikoen for indbrud i din bil, da man ikke kan se, hvilke værdigenstande, der befinder sig i bilen på grund af bilens mørke ruder, og på den måde kan både du og dine passagerer føle sig helt trygge, når de kører i din bil med solfilm.