Dette indhold er sponsoreret
Hvis du er på udkig efter en anden bil, og du endelig er kommet frem til, at din næste bil skal være brugt, er der nogle punkter, du skal være særligt opmærksom på, inden handlen er i hus. Hvis du beslutter dig for at købe en bil af en privat forhandler, er det sandsynligvis, fordi du er kommet frem til en erkendelse af, at du vil få mere for pengene ved at købe en brugt bil uden om en professionel bilforhandler. Ligesom din beslutning om at købe en brugt bil privat giver dig en række økonomiske fordele, kommer beslutningen på samme tid med nogle ulemper, hvis du ikke sætter dig godt ind i stoffet forud for handlen. Vigtigheden af en købsaftale bil eller en såkaldt slutseddel er nemlig altafgørende for, om dit bilkøb reelt set er et godt og troværdigt. I artiklen herunder kan du derfor blive klogere på, hvad en købsaftale i forbindelse med bilkøb indeholder og hvad, du skal være særligt opmærksom på ved slutsedlen.
Formålet med en slutseddel
Grunden til, at vi i Danmark anvender slutsedler i forbindelse med privatpersoners køb og salg af brugte biler, er, at Købeloven ikke omfatter andet end det salg, der foregår i offentlige, CVR-registrerede virksomheder. Der er derfor som regel ingen garanti eller reklamation på bilen, hvilket betyder, at det er vigtigt at have en slutseddel at holde sig til som den juridisk bindende aftale imellem køber og sælger. Det essentielle i en privat købsaftale er nemlig, at ingen af parterne er eksperter på området, så slutsedlen derfor kan bruges som det dokument, sælger og køber skal udarbejde, læse og underskrive, før aftalen er endegyldig og bindende. Helt overordnet er slutsedlen er et vigtigt dokument i forbindelse med det private køb eller salg af en bil, og det er derfor en fordel at sætte sig grundigt ind i den for både sælger og køber. Hvis du kunne tænke dig en grundig og fyldestgørende slutseddel, kan du med fordel downloade en skabelon på ovenstående link.
Fordelene for dig som køber
Som køber sikrer du dig med slutsedlen, at du har overtaget rettighederne til den bil, du har købt, men slutsedlen er også et gyldigt bevis på, hvilket tilbehør og ekstraudstyr der eventuelt følger med til bilen. Det kan for eksempel være et par sæsondæk, der følger med i handlen, som skal dokumenteres på slutsedlen. Det er vigtigt som køber, at du er opmærksom på, at slutsedlen er ordentligt udfyldt uden for mange tomme felter. Som tommelfingerregel siger man, at jo grundigere slutsedlen er udfyldt, des bedre og mere gennemsigtig er købet for både sælger og køber. Helt konkret kan du for eksempel så på slutsedlen, om bilen har været skadet før, hvornår bilen er blevet synet, om der er foretaget motorskift, hvornår handlen er indgået og mange flere nyttige oplysninger om bilen, handlen og aftaleparterne. Når du bliver den juridiske ejer af bilen, er det en stor fordel for dig, at du kan føre tilbage i slutsedlen for at se efter relevante oplysninger på bilens tilstand og historik.
Fordelene for sælger
Som tidligere nævnt er det også en fordel for sælgeren at have en nøje udfyldt slutseddel på bilen, du har købt. Sælgeren af bilen bruger slutsedlen som et skriftligt bevis på, hvad det er for en vare, sælgeren har solgt dig som køber. På samme måde er det vigtigt for sælgeren, at slutselden dokumenterer sort på hvidt, hvilken stand bilen var i, da købsaftalen blev indgået, for at køberen ikke kan vende tilbage og hævde noget andet efter en uge, en måned eller et år. Det er desværre før set, at en køber har vendt tilbage med klager over bilens stand kort tid efter købet af en bil hos en privat forhandler. Sådanne klager og misforståelser kan man heldigvis sikre sig imod og helt undgå ved at udfylde og underskrive en slutseddel. Den private sælger af den brugte bil overleverer bilen og alt information herom til dig som køber, så den bilen helt og holdent er i din varetægt. Begge parter forpligter sig i forhold til de informationer, der er underskrevet på slutsedlen, så sælgeren hæfter for bilens stand før handlen, imens du har det fulde ansvar for for bilens stand efter handlen.