Hvorfor privatlease en bil, når jeg kan købe?

Leasing af biler er for mange stadig meget nyt, og derfor også noget de stiller spørgsmålstegn ved - særligt hvis de ikke kender ret meget til leasing. Dette vil vi her forsøge at dæmme op på, ved at fremføre nogle af de fordele der er, ved at privatlease en bil fremfor at købe en bil.

Hvad er leasing?

Leasing er en finansieringsform, der, helt kort beskrevet, er en mellemting mellem Leje og lån. Ved denne finansieringsform, er udlejer ofte en finansinstitution, mens leasingtager (lejer), i dette tilfælde en privatperson, er den person, der skal bruge og har brugsretten til det leasede objekt. Som udgangspunkt er der to forskellige leasingformer - finansiel og operationel. Ved den finansielle leasingform er det leasingtager, der påtager sig den finansielle risiko, mens det ved operationel leasing er udlejer, der påtager sig denne.

Fordele ved privatleasing af bil

En af de helt store fordele ved privatleasing af en bil er, at man på forhånd og fremadrettet kender sine udgifter til bilen. Man bliver således ikke udsat for pludselige, uforudsete udgifter, eksempelvis i forbindelse med reparation og service på bilen. Med til mange leasingaftaler hører sig forskellige forsikrings-, reparations- og serviceaftaler, som netop er med til at sikre, at der ikke opstår uforudsete udgifter. Leasingbiler er ofte nyere biler og man er derfor sikret at komme til, at køre i en ny bil. Mange steder har man dog også muligheden for, at lease nye brugte biler. Og hvad skal det så betyde? En bil kan da ikke både være ny og brugt? Svaret er jo, det kan den godt, i denne forstand, da nye brugte biler i denne sammenhæng betyder, at der er tale om nye modeller af biler, men bilerne har været brugt. Dette lyder for nogen måske ikke særlig tiltalende, men der er faktisk flere fordele ved at hente, ved at lease en ny brugt bil. Ved køb af helt nye biler vil man opleve et meget stort værditab, så snart bilen tages i brug - dette er ikke tilfældet med nye brugte leasingbiler, da det største værditab allerede har fundet sted, da bilen var ny og dette dermed undgås. Yderligere slipper man, ved privatleasing af en ny brugt bil, for omkostninger ved ekstraudstyr til bilen, da de nye brugte biler kommer med masser af ekstraudstyr, som der ikke skal betales ekstra for. Med til leasing af en brugt bil hører også den fordel, at registreringsafgiften er lavere end den ville være, ved en ny bil. Med en leasingaftale på en privatbil, har man yderligere mulighed for, at udskifte bilen langt oftere end det ville være økonomisk muligt, ved køb af en privatbil. Mange steder er leasingaftaler opstillet således, at man har mulighed for igen, at udskifte sin bil allerede efter 2 - 3 år, således at man altid har en ny bil at køre i. Er man godt tilfreds med den bil man har, vil det ofte også være muligt, blot at forlænge leasingaftalen på den nuværende bil, og fortsat være godt kørende.