Gode råd om online billeje

Mange vælger at leje en bil online, enten som en del af en ferie, hvor man henter bilen i lufthavnen når man ankommer, eller fordi man skal bruge bilen til et bestemt formål. Det er en stor fordel at have en bil til rådighed når man er på ferie, da man kan bevæge sig frit og ubesværet, og ikke er afhængig af offentlig transport. Det betyder at man ofte lejer bil på tværs af landegrænser, da man bliver nødt til at leje i det land, man skal på ferie i. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i regler, læse om forsikringer og i det hele taget have styr på alle betingelserne, inden man sætter sig bag rattet, og kører afsted.

Hvad skal man huske, når man lejer bil online

Først og fremmest skal man vælge et udlejningsfirma, der giver tryghed. Hvis firmaet også opererer i Danmark, er det bedre. Inden man skriver under, eller accepterer en lejeaftale online, skal den læses grundigt igennem. Desuden skal man undersøge om forsikringen dækker det, den skal, og undersøge hvor høj en eventuelt selvrisiko er. Ofte kommer en lejebil med en basisforsikring, og herefter kan man så tilvælge en ekstra forsikring, der dækker bedre. Man kan også komme ud for en meget høj selvrisiko. Når man modtager bilen skal man altid tjekke den grundigt for fejl, mangler og skader. Hvis man finder en ridse eller lignende skal man tage fotos, inden man forlader stedet, så man kan bevise at skaden ikke er sket, mens man har haft bilen i sin varetægt. Som udgangspunkt bør man også altid have alle udlejningningspapirer på sig, når man kører rundt i en lejebil.

Første trin – lej bil online

Ved leje af bil online bør man tjekke flere forskellige ting, inden man beslutter sig for biltype samt udlejningsfirma. Som nævnt ovenfor er det vigtigt at tjekke forsikringen, inden man trykker på ”godkend”, når man har fundet den perfekte lejebil online. Man skal især være opmærksom på, om ansvarsforsikringen dækker godt nok (Loss Damage Waiver eller LDW). I nogle tilfælde kan der være skader, der ikke er dækket. Det kan f.eks. være at forsikringen kun dækker skader på selve bilen, men ikke ruder eller sidespejle, som skal tilvælges. Det er desuden en god idé at undersøge, om det kan betale sig at forsikre sig imod en stor selvrisiko eller erstatningskrav med en Collision Damage Insurance eller Collision Damage Waiver. Man bør også tjekke, om bilen har frie kilometer, eller om man betaler for de kørte kilometer. Det bør man især være opmærksom på, hvis man skal bruge bilen til at køre lange distancer på en ferie. Billeje online kan blive væsentligt dyrere, hvis man skal medregne en kilometertakst. For nogle biler, især premium biler, er der en minimum eller maksimum alder for at kunne leje bilen. Det kan også være et krav at have haft kørekort i en årrække, for at kunne leje bilen. Hvis man ikke opfylder kravene risikerer man enten at skulle betale ekstra, eller at man ganske enkelt ikke får lov til at leje bilen.