Renault Captur: SUV crossover


Renault Captur er en lille SUV Crossover, som kom på markedet i 2013, nærmere bestemt på markedet i Danmark i juni 2013. Renault Captur har et karakteristisk design, både på selve bilen, men ikke mindst også det nye C-shape kørelys. Captur er designet med fokus på personlighed og æstetik. LED-lys og LED-kørelys er standard på alle Renault Captur, både på for- og baglygter. Med muligheden for at designe det to-farvede karosseri, er det muligt for alle at personliggøre deres Renault Captur, så den passer helt perfekt til chaufførens personlige smag og præferencer.

Den nye Renault Captur har en yderst veludstyret kabine, som er designet med henblik på at give dig den helt optimale komfort på køreturen. Sæderne har forbedret støtte, og farverne inde i  bilen har et flot og elegant udseende. Der er en lang række af smarte opbevaringsløsninger, som er lavet for at gøre din hverdag og kørselsoplevelse endnu lettere. For eksempel er der en stor skuffe (Easy Life-skuffe) i handskerummet, som kan rumme lidt af hvert, både stort og småt. Der er desuden mulighed for at opbevare eksempelvis mobiltelefon eller pung i det smarte opbevaringsrum, som befinder sig i instrumentbrættet.

Det er ikke bare for chaufføren, at komforten er blevet endnu bedre. Der er nu også et længdejusterbart bagsæde, som kan gøre køreturen endnu mere behagelig også for passagererne. Og hvis der ingen passagerer er, kan sæderne lægges ned, så du får maksimal lastekapacitet. Altså kan du tilpasse din nye Renault Captur, så den passer lige præcis til dig og din livsstil. 

Renault Captur - Touch & explore

Du kan vælge imellem tre forskellige multimediesystemer i den nye Renault Captur: Nemlig Radio R&Go, Media Nav og R-Link. R-Link fås også med Bose lydsystem som ekstraudstyr. 


Med Radio R&Go kan du tilslutte din mobil til radioen. Her kan du blandt andet betjene navigationssystemet, sætte musik på via Bluetooth, og foretage opkald - hurtigt og sikkert. Med Media Nav-udgaven får du en 7 tommer stor touch screen, håndfri betjening samt ratstyring. Her kan du få digital radio i bilen, og du kan selvfølgelig også koble din smartphone op via Bluetooth. R-Link-udgaven har udover de samme funktioner som R&Go og Media Nav desuden stemmebetjening, som gør, at du slet ikke behøver bruge dine hænder til at betjene radio eller navigation. Altså kan du have fuld fokus på din kørsel. Du får desuden en række yderlige praktiske funktioner som TomTom-navigation og et Bose-audiosystem (ekstraudstyr), som kan levere en super lydoplevelse. 

Renault Captur - udstyr og design

En Renault Captur har både front- og sideairbags samt isofix-system, for at beskytte alle bilens passagerer bedst muligt. Der er Hill Start Assist, som assisterer dig, når du skal sætte i gang på en stigning, og gør det lettere for dig som chauffør at manurere bilen. Desuden har bilen også Emergency Brake Assist, som gør, at hvis der pludselig opstår en forhindring på vejen, vil bilen automatisk hjælpe dig ved at reducere bremselængden. Den nye Renault Captur fås i et væld af forskellige farver. Vælg for eksempel mellem Atacama orange, Marine Fumé blå, Cassiopée grå eller Nacré hvid. 

Renault Captur fås i tre forskellige udgaver. Disse tre udgaver er Renault Captur Life, Renault Captur Zen / Renault Captur Life+ og Renault Captur Intens / Renault Captur Zen+. Udgaverne har hver især noget forskelligt standard- og ekstraudstyr. 

Standardudstyr i Renault Captur:

  • ABS og nødbremseassistent
  • ESC, UCL og ASP
  • Sikkerhedsseler med højdeindstilling
  • Nakkestøtte og selealarm på alle siddepladser
  • Ecomode
  • Hill Holder
  • Cruise control
  • Kørecomputer
  • Rat med højde- og dybdeindstilling
  • Aircondition
  • El-ruder
  • Førersæde med højdeindstilling
  • Varme i forsæder
  • 16 tommer stålfælge
  • EasyLife-skuffe
  • Fleksibelt gulv i bagagerummet
  • Dobbelte forlyfter
  • LED-kørelys
  • Varme i el-sidespejle
  • Vinduesviskere med intervalfunktion
  • R&Go Multimediesystem med Bluetooth mm.

Renault Captur ekstraudstyr:

Her kan du se nogle af mulighederne for ekstraudstyr i en Renault Captur. Noget af dette udstyr er dog standardudstyr i Renault Captur Zen eller Renault Captur Intens.

  • Metallak / mat speciallak
  • Håndfrit nøglekort
  • Rat i kunstlæder eller ægte læder
  • LED tågelygter
  • 7 tommer touch screen med navigation, DAB-radio mm.
  • Parkeringssensor
  • Regn- og lyssensor
  • Automatisk klimaanlæg
  • 17 tommer alufælge
  • Kofangerbeskyttelse
  • Vendbart gulv i bagagerum
  • Ekstra tonede ruder
  • R-LINK multimediesystem hhv. Med eller uden BOSE-sound system
  • Fast soltag
  • Reservehjul


Tjek bilen før du køber

Undersøg bilen for restgæld

Tjek Bilen



Gratis indrykning af salgsannonce

Indryk din annonce og nå ud til over 400.000 potentielle bilkøbere på bilzonen.dk, bilgalleri.dk, Bilekspressen og tjekbil.dk

Sælg din bil