Porsche 911 Turbo: Historisk og lynhurtig
Der er få biler, der er lige så ikoniske som Porsche 911. Siden 1963 har bilen været en af sportsvognenes absolutte top. Kun få biler udover 911 har været lige så lang tid på markedet, som Porsche 911 har (Chevrolet Corvette, Ford Mustang osv.). Den tyske racermaskine tilføjer nu en ottende generation til den tidsløse gaderacer. I den nye generation bliver Porsche 911 ikke blot fornyet. Den bliver markant forbedret, og slår dermed de kritikeres røster tilbage, der sagde hævdede, at Porsche havde fået det maksimale ud af deres motorer. For 911 står endnu engang på mange entusiasters ønskeliste over biler - og det er med god grund. Den ottende generation kommer i fem forskellige udgaver, hvor det er muligt at få bilen med blandt andet flere hestekræfter, firehjulstræk og andet lækkert udstyr. En af udgaverne er Porsche 911 Turbo, og i denne artikel går vi i dybden med de vigtigste elementer af bilen.
Turboen er historisk - og lynhurtig
Da Porsche for første gang fremviste Porsche 911 i en turbo udgave ved biludstillingen i Paris 1974, viste bilen kæmpe overlegenhed. Modellen var nemlig den første af sin art, der var serieproduceret med udstødningsturbolader. Denne gang var hele verden imponeret af Porsche 911 Turbos formåen. Det er man stadig - entusiasmen følger nemlig med over i ottende generation. For den nye generation er, trods sine markante forbedringer, faktisk stadig tro mod den udviklingskurve, bilen har haft siden dens introduktion. Man har altså genopfundet en allerede eksisterende bil i den ottende generation.
Designet, silhoutten og komforten er intakt i Porsche 911 Turbo, der har beholdt samme karakteristiske look de seneste 40 år. Der er kælet for detaljerne og den tyske bilproducent har givet 911 Turbo en ekstra omgang kærlighed. Turboen findes i to udgaver - standardversionen og Turbo S-udgaven. Begge er de fyldt med den nyeste teknologi, der tager Porsche med ind i en ny, digital æra.
Hurtigere end nogen anden 911’er
Porsche 911 Turboen er den hurtigste i familien - ubetinget den hurtigste. Det skyldes blandt andet, at motoren er lidt anderledes fra resten af kuldet i den nye generation. BIlen kommer nemlig med en 3,8 liters boxermotor med biturbo, der er hækplaceret. Det giver den tyske racer hele 540 hestekræfter - 90 hk mere end standarden - og udmynder sig i et maksimalt drejningsmoment på 710 Nm. Bilen er dermed skabt til ræs, og kan i topfarten nå op på hele 320 kilometer i timen. Den kraftfulde motor er derfor også lynhurtig, når den accellererer, hvor den kører fra 0-100 på ca. 3,0 sekunder.
Derudover kommer bilen med 20 tommer 911 turbo-fælge, der sikrer en fantastisk køreoplevelse. Der er tilmed en masse ny teknologi omkring affjedring, akselstyring og vejgreb, der gør en køretur i 911 Turbo til den største fornøjelse. Indvendigt er der også tænkt over detaljen i Porsche 911 Turbo. Med en fantastisk komfort og den godt udnyttede kabine, er den indvendige del af bilen også en elegant del af bilen. Det er blandt andet den nemme betjene og logiske indretning med til at sørge for.
Specifikationer for Porsche 911 Turbo
Hvis Porsche er et bilmærke for de få - så er 911 Turboen en bil for endnu færre. Den lynhurtige udgave af Porsches flagskib er nemlig den suværent dyreste af 911’erne. Med en startpris for standardmodellen på 3,3 mio. kroner - og fra 3,9 mio. kr. for Turbo S-modellen, er Porsche 911 Turbo en bil, der henvender sig til Porsches racerentusiaster. Det er med andre ord et vanvittigt bæst af en racermaskine, Porsche har produceret i 911 Turboen. Selvom den er lynhurtig er det ikke bilindustriens største benzinsluger. Sammenlignet med andre lignende sportsvogne er 11,0 km pr. liter ikke et decideret dårligt tal at præsentere. Selvom man nok ikke køber 911 Turboen for dens relativt “lave” benzinforbrug, så er det stadig en meget vigtig del af økonomien omkring bilen.
- Tophastighed: 320 km/t
- Hestekræfter: 540 hk.
- Acceleration: 0-100 på 3,0 sek
- Benzinforbrug: 11,0 km/ltr. gns
- Pris: fra 3,3 mio. kr.