Opel Meriva: En ægte MPV


Er du på udkig efter en ny bil, der er lille og smart, men stadig har plads til hele familien? Så er Opel Meriva det, du søger. Opel Meriva er nemlig det, som man betegner for en mini MPV. Det vil sige en bil, hvis størrelse er lille, men typisk bygget højere og med mere fleksibelt interiør end de almindelige minibiler. MPV står for multi-purpose vehicle, altså flerbrugskøretøj, men betegnelsen bruges sjældent i denne fulde længde.

Seriens to generationer

Opel Meriva kan deles op til to serier af forskellige generationer. Her er den første generation Opel Meriva A, som blev produceret fra 2003 til og med 2010. Denne model hører til klassen af små MPV’er, hvor den næste generation af Opel Meriva, Opel Meriva B, hører til klassen af kompakte MPV’er, på grund af sin størrelse. Denne generation, Opel Merva B, er således blever produceret siden 2010 og frem til i dag.

Smart og komfortabel indretning

Først og fremmest har en Opel Meriva godt med plads og er indrettet på en favorabel måde. Derudover sidder man som fører højere, hvorfor man har et væsentligt bedre udsyn over trafikken. At køre Opel Meriva er således en gennemgående overskuelig og behagelig oplevelse. En anden sjov detalje ved en Opel Meriva fra anden generation er, at bagdørene åbnes i modsatte retning end det, man er vant til at se. Dette er ikke blot med til at gøre bilen sjov og anderledes, men har også store fordele for børnefamilien. Både for- og bagdøre i en Opel Meriva åbner næsten i en vinkel på 90 grader. Det giver altså formidable forhold for adgangen til sæderne, og det gør det dermed nemt for voksne, når de skal hjælpe børn ind og ud af bilen samt spænde dem fast til sæderne. Forsæderne er som sagt placeret højt, hvilket giver et godt overblik, men det er ikke kun forsæderne, der tilbyder ekstra komfort. Bagsædet kan ligeledes optimeres i komfort, idet de kan justeres i længde og i ryglænets hældning. Derudover kan man folde det midterste sæde fremover i tilfælde af, at der kun sidder to på bagsædet, hvorefter man kan køre de to yderste sæder seks centimeter ind mod midten. Det giver således mere plads, samtidig med en mere centreret plads, som gør det lettere at følge trafikken fra bagsædet. Også bagagerummet er udnyttet til sit fulde i en Opel Meriva. Her får man et bagagerum på hele 400 liter. Bunden kan justeres mellem to forskellige positioner, og man kan på den måde lave et ekstra rum i bunden i tilfælde af skrøbelig bagage, som skal holdes adskilt fra det andet. Ydermere er der nederst et rum, så skal hele familien på køreferie, kan dette med fordel benyttes. Derudover kan bagsædet som sagt rykket frem, hele 14 centimeter frem, og ryglænet kan vippes frem, således man nemt kan udvide bagagerummet, hvis behovet opstår for lidt ekstra bagage.

Valget mellem benzin eller dieselmotor

Der er tre varianter af benzinmotorer og fem varianter af dieselmotorer at vælge imellem. Generelt kan det dog siges om motorerne, at man ved intensiv brug af avanceret teknik har reduceret størrelsen af motorerne. Benzinmotorerne er på 1,4 liter, og dieselmotorerne på enten 1,3 eller 1,7 liter. Ønsker man en Opel Meriva med automatgear er den eneste mulighed dieselmotoren på 1,7 liter med 100 hestekræfter.

Ekstra udstyr

Med en Opel Meriva er det muligt at sammensætte lige dén bil, der opfylder dine behov. Overordnet set har Opel tre niveauer, når det kommer til udstyr: Essentia, Enjoy og Cosmo. Essentia er den med lavest udstyrniveau, og er for eksempel ikke udstyret med aircondition, hvilket både en Enjoy og Cosmo er. Prisforskellen mellem Enjoy og Cosmo ligger på 20.000 kroner, og her er forskellen udstyr såsom elruder i bagdørene, et armlæn mellem forsæderne, elspejle med varme og 16 tommer letmetalfælge. Uanset om man vælger Enjoy, Cosmo eller den billigste Essentia, så kan man selv supplere med en lang række udstyr, som er essentielt for lige netop din bil. Så med en Opel Meriva får du altså en lille bil, men med plads til hele familien, og hvor du selv kan være med til at sætte dit personlige præg på udstyrsfronten.

 



Tjek bilen før du køber

Undersøg bilen for restgæld

Tjek Bilen



Gratis indrykning af salgsannonce

Indryk din annonce og nå ud til over 400.000 potentielle bilkøbere på bilzonen.dk, bilgalleri.dk, Bilekspressen og tjekbil.dk

Sælg din bil