Nissan Qashqai: En SUV fyldt med teknologi


Hvis du står og mangler ny bil til dig og familien og savner en bil med den nyeste teknologi, er den nye Nissan Qashqai måske svaret for dig. Den kommer i flere forskellige modeller, så du kan vælge den, der passer bedst til dine behov. Desuden er den udstyret med noget af den bedste og nyeste teknologi på markedet, der gør alle køreturene en leg for dig. Hvis det lyder som noget for dig, kan du lære bilen lidt bedre at kende her under. 

Fem forskellige Qashqai-modeller

Den nye version af Nissan Qashqai, der blev lanceret i 2018, fås som sagt i flere modeller. Den første model, Nissan Qashqai Visia, er på trods af at være den billigste model stadig udstyret med teknologi som Hill Start Assist, fartpilot med hastighedsbegrænsning, intelligent nødbremse, fjernbetjente el-ruder og start/stop system. Den næste model, Acenta, kommer derudover med 17" alufælge, opvarmede og automatisk foldbare sidespejle, førersæde med manuelt lændestøtte og et avanceret opbevaringssystem. N-Connecta er tanden dyrere, men kommer derfor også med én tommer større alufælge, mørktonede ruder, Intelligent Around View Monitor, nøglefri betjening, hajfinneantenne og en 7" touchscreen med navigations- og infotainmentsystem. Tekna-modellen kommer ud over det førnævnte med designsæder i “monoform”, Safety shield Plus sikkerhedssystem og bi-LED forlygter med adaptivt kurvelys. Sidst, men ikke mindst, kommer Tekna + med 19" alufælge, de “monoformede designsæder i nappalæder, elektriske spejle med indstillingshukommelse, sidespejle i mat krom, Premium Bose Audio System og et mørktonede panoramaglastag med elektrisk solskærm.   

Avanceret teknologi gør kørslen lettere og sikrere for dig 

Som sagt er Qashqai-serien udstyret med noget af den førende teknologi, hvad angår både bilers sikkerhed og pilotsystemer. Nissan Qashqai er nemlig udstyret, med hvad de kalder Nissan Intelligent Mobility. Først og fremmest er det til for at gøre kørslen på de lange motorveje lettere og mere glidende. Den nye Propilot-teknologi har gjort bilen i stand til at læse vejen og bilerne foran, så bilen selv kan gasse op og ned alt efter, hvordan trafikken ser ud foran dig. Desuden er Qashqai-serien blevet endnu mere sikker at køre i, da teknologien har gjort bilen til en chaufførmedhjælper, der konstant er klar til at hjælpe dig i trafikken. Qashqai benytter nemlig avanceret teknologi, der hele tiden scanner efter aktivitet rundt omkring bilen. På den måde er bilen klar til at advare dig, hvis du eksempelvis ikke selv er opmærksom på biler og trafikanter i blinde vinkler.  

Bilen hjælper dig på vej, hvis du har problemer med parkeringen

Det er ikke alle, der har lige let ved at skulle parallelparkere sin bil inde i en trafikeret midtby, men også her er Nissan Qashqais teknologiske udstyr med til at hjælpe dig igennem parkeringen. Intelligent Around View Monitor giver med hjælp af fire kameraer føreren et optimalt perspektiv hele vejen rundt om bilen og gør det derfor meget lettere at parkere bilen. Systemet advarer dig også, hvis der er bevægelser bag bilen eller trafik bag dig, når du begynder at bakke. Hvis de fleste parkeringspladser er optaget, og du kun kan finde plads til en meget tæt parallelparkering, kan du endda lade bilen klare parkeringen for dig med Intelligent parkeringsassistent. Den hjælper dig med at manøvrere ind på selv byens snævreste parkeringspladser. 

 

Mere nyttig viden om Qashqai-serien

Hvis du har fået endnu mere lyst til en Nissan Qashqai som din nye bil, er der nogle overvejelser, du skal gøre dig, inden du køber bilen. Selvfølgelig skal du vælge hvilken af modellerne, du vil anskaffe dig, men derudover er der også nogle køretekniske overvejelser, du skal tage stilling til. Qashqai-bilerne fås nemlig både med automatisk- og manuel gearkasse, og ligeledes kan modellen både fås med diesel- og benzinmotor. 

 

En anden ny og brugbar detalje ved Qashqai-serien, er det nye Nissan intelligent mobility-system. Det er firehjulstræk, der gør bilen i stand til at tilpasse sig forskellige forhold hurtigst og bedst muligt. Automatisk sendes kraften ud til de dæk, der har størst behov i eksempelvis regn- og snevejr. 



Tjek bilen før du køber

Undersøg bilen for restgæld

Tjek Bilen



Gratis indrykning af salgsannonce

Indryk din annonce og nå ud til over 400.000 potentielle bilkøbere på bilzonen.dk, bilgalleri.dk, Bilekspressen og tjekbil.dk

Sælg din bil