Chevrolet Cruze: Stilfuldt og flot design


Er du på udkig efter en ny bil? Og leder du efter en, der har plads til hele familien, og som sikrer at også dem bagi sidder behageligt, har masser af plads til bagagen bagi og hvor der ikke er gået på kompromis med design og udtryk? Så får du alt dette med en Chevrolet Cruze - og mere til, som for eksempel et højt niveau, når det kommer til sikkerheden, så du og hele familien kan føle jer trygge i trafikken. Læs med her og få et overblik over, hvad en Chevrolet Cruze kan tilbyde dig.

Cruise rundt i en stilsikker og moderne bil

I 2009 blev modellen Chevrolet Cruze første gang præsenteret på markedet som efterfølgeren af Chevrolet Nubira. Chevrolet Cruze blev i første omgang produceret som en sedan-udgave, hvorefter den i 2011 også blev præsenteret på markedet som en ny combi coupé med fem døre. Senere hen, nærmere betegnet i 2012, kom Chevrolet Cruze desuden i en udgave som en stationcar. Og samme år fik de to andre modeller desuden et facelift hver især, og disse tre modeller er altså dem, der overordnet findes i serien af modellen Chevrolet Cruze. Modellens design går imidlertid igen i alle tre variationer, så med en Chevrolet Cruze får du et stilfuldt og rent design, som har kant. Først er fremmest er frontpartiet kantet og med en kølergrill delt i to, hvilket er kendetegnende for Chevrolet generelt, ligesom mærkets logo, der er placeret midt på kølergrillen, er et af kendetegnene. Bagenden af modellen er præget af runde lygter, der er delt i to samt en kromliste, der bidrager til det stilrene design. Hen af siden har modellen en lyskant oven over dørhåndtagene, som ligeledes giver et stilsikkert og strømlinet design. I modellens kabine deler en bred midterkonsol pladsen op mellem førersædet og forsædepassageren, som ligeledes er med krom, og dermed passer til resten af designet. Det vil alt i alt med garanti se flot og stilsikkert ud, når du kommer cruisende gennem trafikken i din Chevrolet Cruze.

Kompromisløst udstyr og teknik

Chevrolet Cruze har ikke blot et strømlinet design, men den er også godt kørende, når det kommer til udstyr og teknikken i bilen. Overordnet set findes Chevrolet Cruze i tre forskellige varianter, når det kommer til udstyr. Og disse udstyrsvarianter er desuden koblet til forskellige motorer. Ønsker du en Chevrolet Cruze som basis model, så får du udstyr såsom ABS bremser, elektronisk stabilitetsprogram, airbags både ved fører, passager samt sideairbags og gardinairbags foran. Ydermere er der servostyring, cd-afspiller, el-ruder samt elektronisk startspærre. Ønsker du derimod modellen med en højere udstyrsvariant, så skal du have fingrene i en LTZ. Denne model tilbydes med udstyr såsom stemmestyret dvd-navigationssystem med 7,0 tommer fladskærm, CD-afspiller med USB-tilslutning, parkeringssensorer og automatisk klimaanlæg. Chevrolet Cruze findes desuden både med benzin- og dieselmotor. Benzinmotoren findes som en 1,6-liters motor, som kan yde 91 kilowatt og 124 hestekræfter samt en 1,8-liters motor, der kan yde 104 kilowatt og 151 hestekræfter. Dieselmotoren i en Chevrolet Cruze er en 2,0 liter, der enten er med 92 kilowatt og 125 hestekræfter eller en med 110 kilowatt og 150 hestekræfter. Er modellen fra 2011 eller efter, vil dieselmotoren imidlertid formentlig være med 120 kilowatt og 163 hestekræfter, som har en manuel gearkasse med seks trin. De andre motorer har enten manuel gearkasse med fem trin eller automatgear med seks trin. Er modellen imidlertid fra efter 2012, så findes den derudover også med en dieselmotor på 1,7 liter med 130 hestekræfter, og som kan tilbyde det populære start/stop-system, så du kan spare på forbruget samt CO2-udledningen, når du for eksempel holder stille i krydset.

En bil, der er ideel til hele familien
Chevrolet Cruze er lige knap 4,60 meter lang, og det betyder, at der er masser af plads i den. Der er altså plads til fem personer, og du kan derfor har hele familien med i din Chevrolet Cruze. Så lyder alt dette som en bil, der er noget for dig, så skal du blot i gang med at undersøge markedet for brugte modeller af Chevrolet Cruze, hvor du får en bil, der lever op til netop dine behov og som er i god stand - og så endda til en fordelagtig pris.

 



Tjek bilen før du køber

Undersøg bilen for restgæld

Tjek Bilen



Gratis indrykning af salgsannonce

Indryk din annonce og nå ud til over 400.000 potentielle bilkøbere på bilzonen.dk, bilgalleri.dk, Bilekspressen og tjekbil.dk

Sælg din bil