A4 Allroad quattro: Bil med høj funktionalitet
Den sidste model i A4 serien er Audi A4 allroad quattro, som får sine offroad-kvaliteter fra kombinationen af firehjulstræk, en kraftfuld motor og en allroad-specifik undervogn. A4 allroad quattro har desuden en helt særlig status med den store frihøjde, det ekstroverte design og den høje funktionalitet. For at markere, at bilen har offroad egenskaber, så har Audi lavet et karakteristisk udvendigt design, som fremhæver netop disse egenskaber. Man ser blandt andet, hvordan hjulkasserne er markeret og fremhævet tydeligt med den samme farve som stødfangerne foran og bagpå.
Men med en Audi A4 allroad quattro er du også sikret køreglæde og komfort. Bilen har nemlig undervogns-og drivelinjeteknologi, som gør eksempelvis terrænkørsel til en leg. Med firehjulstræk får du et godt vejgreb og en stor køredynamik, som optimerer køreglæden. A€ allroad quattro ligger desuden 35 mmm højere end basismodellen i undervognen, hvilket er med til at give bilen stor adræthed.