Regler omkring kørekortet

# Sponsoreret

Der kan være flere grunde til, at man har fået frakendt sit kørekort. Både betinget og ubetinget. En meget kendt grund er, hvis man har kørt alt for hurtigt, eller hvis man har kørt spirituskørsel. Begge ting er meget ulovlige, fordi det både er farligt for en selv og andre. Ligemeget om man har mistet sit kørekort betinget eller ubetinget, skal man bestå en køreprøve for at kunne generhverve førerretten. Det er forskelligt fra dom til dom, hvor længe der går, før man kan tage kørekortet igen, eller i hvilken periode, man skal nå at gøre det på. Uanset hvad, er det vigtigt, at køre forsvarligt på vejene, for at undgå alvorlige ulykker.

Straf for spirituskørsel

Straffen for spirituskørsel afhænger af både alkoholpromillen og hvor mange gange man førhen er blevet dømt for spirituskørsel. I Danmark er det lovligt at køre med en alkoholpromille på 0,5 eller under. Dog kan politiet stadig dømme dig for spirituskørsel, hvis de vurdere, at du er til fare for andre og dig selv i trafikken.

Første gang man bliver taget, for man enten frakendt kørekortet betinget eller ubetinget. Har ens alkoholpromille været mellem 0,5 og 2,0 får man også en både, som svarer til ens månedsløn gange med den promille, man blev taget med, hvilket hurtigt kan blive til et meget højt beløb. Har ens promille været over 2,0 får man en betinget fængselsstraf på 20 dage. Man skal også igennem et alkohol og trafik kursus, som man helt selv skal betale for. Man kan også risikere, at ens bil bliver konfiskeret.

Straffen for spirituskørsel bliver hårdere og hårdere for hver gang. Bliver man taget fjerde gang for man ubetinget fængsel i 30 dage, hvis alkoholpromillen har været mellem 0,2 og 2,0. Hvis den har været over 2,0, får man 50 dages ubetinget fængsel. Man får frakendt kørekortet ubetinget i 10 år og modtager en både på et ukendt beløb.

Betinget frakendelse

Der findes jo både betinget og ubetinget frakendelse af kørekortet. Man kan få frakendt sit kørekort betinget, blandt andet hvis man fører en bil med en promille mellem 0,51 og 1,2, hvis man med vilje har forvoldt skade på en person eller en anden persons ting eller hvis man har været til stor fare eller kørt alt for uforsvarligt. Man får også frataget kørekortet betinget hvis man kører ca. 60 procent hurtigere end det, der er tilladt, eller hvis man kører 160 km/t. Betinget frakendelse af kørekortet betyder, at man får lov til at beholde sit kørekort, hvis man kan bestå en køreprøve, hvilket både er den teoretiske og den praktiske del. Køreprøven skal bestås inden for en given periode, som bestemmes af politiet. Hvis man dumper prøven skal man aflevere sit kørekort til politiet, og får det først tilbage, når man har bestået og generhvervet førerretten.

Ubetinget frakendelse

Ubetinget frakendelse af kørekort betyder, at man skal aflevere kørekortet til politiet med det samme. Samtidig mister man også førerretten, og kan først generhverve den efter en bestemt periode, som politiet bestemmer. For at generhverve førerretten skal man efterfølgende bestå en køreprøve - både den teoretiske del og praktiske del. Der er intet krav om, at man skal modtage nogen form for undervisning, før man går op til køreprøven. Dette anbefales dog, for at få genopfrisket alle reglerne. Du kan få frataget dit kørekort ubetinget hvis du har kørt spirituskørsel med en alkoholpromille på over 1,2, hvis man har har fået frakendt kørekortet betinget 2 gange inden for 3 år eller hvis hvis man kører over 100 procent for stærkt i forhold til det, der er skiltet med.

Hvis du mister kørekortet ved en fejl

Man kan komme ud for, at man simpelthen har mistet kørekortet ved en fejl. Enten fordi man har slidt det så meget, at det ikke kan bruges, har knækket det eller slet ikke kan finde det igen. I dette tilfælde skal man møde fysisk op på borgerservice, og derefter ansøge om at få et duplikatkørekort. Man kan også få brug for en duplikatkørekort, hvis man har skiftet navn, eller hvis man har et af de ældre slags kørekort og ønsker at få et kørekort i dankortsform. Mens man venter på sit duplikatkørekort, kan man hos kommunen søge om et midlertidigt kørekort, som bliver udstedt med det samme. Det midlertidige kørekort vil kun være gældende i en bestemt periode, og kun være gyldig i nogle få lande.