Volvo V40: Fuld kontrol over din kørsel


Volvo V40 er en kompakt hatchback fra den svenske bilproducent Volvo, som egner sig perfekt til kørsel i byen. Den har en fleksibel håndtering og er alsidig i såvel teknologi som i kabinen, og giver dig fuld kontrol over din kørsel. Volvo V40 blev introduceret på markedet i 2012 som efterfølger til forgængerne Volvo 440 og Volvo 460. 

Volvo har stor fokus på sikkerhed i deres biler, og V40 er én af de sikreste biler på markedet lige nu. Volvo skriver blandt andet på deres hjemmeside, at “ingen bør komme alvorligt til skade eller  blive dræbt i en ny Volvo senest i 2020”. Hvis det ikke siger noget om dedikation til sikkerhed, så ved jeg ikke, hvad der gør. 

Hvis du vil vide mere om, hvad der gør Volvo V40 så speciel, kan du læse mere på Volvos egen hjemmeside, eller finde en Volvo V40 test på nettet. Her i artiklen kan du læse mere om Volvo V40, se de tekniske specifikationer og læse den lange liste over udstyr og ekstraudstyr, som du kan få i din nye Volvo V40. 

Volvo V40 design

Der er lagt vægt på et lækkert, skandinavisk design både indeni og udenpå Volvo V40. for eksempel kan der nævnes LED-forlygter som en del af signaturdesignet. Bagpartiet, baglygterne og bagklappen med glaspanel er også med til at give V40’eren et karakteristisk og flot design. 

Indeni er Volvo V40 designet med fokus på komfort, lys og naturlige materialer, som gør bilen indbydende og inkluderende. Kabinen er lys og rummelig og fuld af teknologi og innovation, som gør køreturen nem og behagelig for dig. Kabinen udnytter naturligt lys, som kombineres med blidt kabinelys. Lyset kan desuden justeres, når mørket falder på, og du kan vælge mellem syv farvetemaer i lysindstillingerne. 

Interiøret er komfortabelt, moderne og karakteristisk. Sæderne er ergonomisk udformerede for at give dig den bedste komfort og køreoplevelse. Der er masser af rum til opbevaring i kabinen. Eksempelvis finder du rum til dine solbriller, til isskraberen og en penneholder. Med integrerede kroge i bagagerummet som ekstraudstyr kan du holde styr på dine indkøb. 

Som en ekstra bonus er der desuden CleanZone-teknologi i alle Volvo V40, som sørger for et sundt indeklima med ren kabineluft. Et filter minimerer niveauet af blandt andet støv og pollen i luften. 

Volvo V40 tekniske specifikationer og teknologi

Alt, hvad du finder af teknologi og udstyr i en Volvo V40 er placeret der for at gøre køreturen nemmere for dig. Alt unødvendigt udstyr fjernes. Du får et centerdisplay i midten af kontolpanelet, hvorfra du kan styre nærmest alle funktioner, såsom klimaanlæg, lyd, telefon, nagivation og mange andre systemer. Du kan desuden tilpasse layoutet i dit instrumentbræt og interface, så det passer til dig og dine præferencer. 

Du kan ved hjælp af Sensus Connect forvandle din Volvo V40 til et internetopkoblet info-tainment-center. Du kan desuden bruge din Volvo V40 som wifi-hotspot, hvis du tilvælger det som ekstraudstyr. 

Volvo V40 i standardversionen har allerede det meste udstyr, som du skal bruge, men du har også mulighed for at tilpasse din nye Volvo V40 til dine personlige præferencer, så du får lige den bil, du gerne vil have. Du kan også opgradere til en V40 Cross Country eller V40 Dynamic Edition, eller du kan designe bilens farve, interiør, fælge og meget mere.

Volvo V40 udstyr

Sensus Connect giver dig en række medfølgende underholdnings-apps, så du kan streame dine foretrukne radiostationer. Du kan desuden tilslutte dine enheder, så du kan lytte til dine egne playlister. Du kan tilkøbe Sensus Navigation og koble det op til Sensus Connect, så du enkelt og effektivt kan finde vej med navigation. Det hjælper dig desuden med at finde parkeringspladser og benzinstationer. 


Af udstyr i en Volvo V40 kan blandt andet nævnes:

  • City Safety automatisk bremsning
  • Adaptive Cruise Control med Queue Assist
  • 6 manuelle gear - mulighed for automatgear
  • Corner Traction Control

Volvo V40 ekstraudstyr

Af ekstraudstyr til din Volvo V40 kan du blandt andet vælge imellem

  • BLIS™ radar Cross Traffix Alert, som holder øje med dine omgivelser og advarer om køretøjer i den blinde vinkel
  • Navigationssystem med app, der hjælper dig med at finde parkeringsplads
  • Semi-automatisk parkeringspilot
  • 3-trins hastighedsafhængig styring


Tjek bilen før du køber

Undersøg bilen for restgæld

Tjek Bilen



Gratis indrykning af salgsannonce

Indryk din annonce og nå ud til over 400.000 potentielle bilkøbere på bilzonen.dk, bilgalleri.dk, Bilekspressen og tjekbil.dk

Sælg din bil