Skoda Superb: Kør med stil


Skodas Superb model findes i dag i to udgaver, så der er en til mere eller mindre enhver smag og ethvert behov. Skoda er kendt for deres evne til at udvikle og lave rigtig gode firmabiler, og det er denne Superb model da også rigtig velegnet til. Det er en bil med en udsøgt komfort, plads og der er alt det, du har brug for, når du er på landevejen, hvad end det er i forbindelse med arbejde, familie eller venner. Skoda Superb kommer i to modeller, og de hedder henholdsvis Skoda Superb og Skoda Superb Combi. 

Plads til liv og mere til 

Skoda Superb er særligt kendt for dens meget rummelig kabine, hvor ingen føler sig trængte, når de sidder i den. Der er både sørget for ekstra god plads til fører og alle bilens passagerer. Du kan altså sagtens fylde din Skoda Superb helt op med alt, hvad det indebærer, uden at bekymre dig om, om der er plads til alle. Der er plads til det hele og måske endda lidt mere til. Bilens bagagerum med en kapacitet på hele 625 liter gør denne model helt ideel for dig, der tit og ofte har brug for meget plads. Det kan være i forbindelse med dit arbejde, men også til dig der er børnefamilie, hvor både legetøj, tøj, barnevogne og meget mere altid skal kunne pakkes ned og tages med. Det skal du slet ikke bekymre dig om, når du har en Skoda Superb, som desuden har det største bagagerum i dens klasse. 

Sikkerhed i bilen 

Sikkerhed er det vigtigste, når du kører bil, og det går Skoda ikke på kompromis med. Skoda Superb er en bil, der er blevet anerkendt for dens høje sikkerhed og mange features, som øger sikkerheden for dig og dine passagerer, når du kører. Bilen kan blive udstyret med helt op til ni airbags, som sammen med trepunktsseler og hovedstøtter beskytter alle i bilen. Derudover kan modellen også udstyres med assistentsystemer, der kan øge sikkerheden, når du er på farten. Som ekstraudstyr kan en nødopkaldsfunktion, som er integreret i bilen, tilkøbes. Den gør det nemt for dig at tilkalde hjælp, hvis uheldet skulle være ude. 

Systemer og opkobling på farten 

Både Superb og Superb Combi fås med en række forskellige infotainmentsystemer, som gør det muligt for dig at være koblet op, når du er på farten. De fleste af disse systemer tilkøbes som ekstraudstyr, men de giver en rigtig god oplevelse, særligt hvis du skal sidde i bilen længe og ofte. Særligt hvis bilen tiltænkes som firmabil, kan det være en god ide med et af disse systemer, som blandt andet kan gøre det muligt at få integreret GPS og opkald. Med disse systemer vil du også have mulighed for at få information om den aktuelle trafik, så du har mulighed for at køre en anden vej, hvis der er kø eller sket et uheld, som du gerne vil udenom. Du kan koncentrere dig om at køre bilen, mens dens systemer fortæller dig det, du kan behov for at vide for at komme sikkert og trygt frem til din destination. 

Skoda Superb Combi

Skodas Superb Combi model er en stationcarudgave af den klassiske Superb model, og derfor er der også gjort endnu mere plads til liv og passagerer i denne model. Superb Combi er lidt dyrere end Superbmodellen, hvilket også skyldes den ekstra størrelse. Denne bil har også et stort bagagerum, hvor der er plads til alt det, du har brug for. Hvis passagersæderne slås ned, har du endda et bagagerum med plads til 1.950 liter, hvilket gør, at du kan bruge denne bil i rigtig mange situationer. Skoda Superb Combi har samme høje sikkerhed som Superb, og der er heller ikke her gået på kompromis med hverken sikkerhed eller lækre detaljer for alle passagerer i bilen. Det er en bil, hvor der er plads til alle, og plads til at alle kan strække benene og få det med, de ønsker. 

 



Tjek bilen før du køber

Undersøg bilen for restgæld

Tjek Bilen



Gratis indrykning af salgsannonce

Indryk din annonce og nå ud til over 400.000 potentielle bilkøbere på bilzonen.dk, bilgalleri.dk, Bilekspressen og tjekbil.dk

Sælg din bil