Opel Zafira


Er du på udkig efter en kompakt MPV, så er Opel Zafira et relevant bud på sådan en. Opel Zafira kom på markedet tilbage i 1999, som en mindre efterfølger af modellen Opel Sintra. Med en Opel Zafira får du en bil med plads til syv personer, så hele familien kan være med, høj komfort og i god kvalitet. Opel Zafira-serien kan overordnet inddeles i tre generationer:

 

  • Opel Zafira A, som blev produceret i 1999
  • Opel Zafira B, som blev produceret i 2005
  • Opel Zafira C, som blev produceret i 2011

Opel Zafira A

Den første generation af Opel Zafira-serien var den kompakte MPV Opel Zafira A, som blev produceret mellem 1999 og 2005. Dengang blev modellens nyudviklede koncept af sæder, Flex7, introduceret i samarbejde med Porsche. I konceptet ligger, at der i bilen er plads til op til syv personer, hvor de to bagerste sæder i tredje række kan sænkes helt ned hver for sig, og den midterste sæderække med tre sæder, kan klappes sammen og skubbes fremad. Der er altså stor fleksibilitet i en Opel Zafira, idet bilen med syv sæder kan laves om til en 1,80 meter lang og 1,11 meter bred, flad lastflade - uden at sæderne skal fjernes, ligesom de ellers skal på de fleste andre biler fra dens tid. Omkring 2001-2002 blev Opel zafira CNG desuden introduceret, som er en variation af modellen, som er rent naturgasdreven. I 2003 gennemgik Opel Zafira et facelift af udseendet, men også en modificering af udstyret. Kølergrillen fik en bred, forkromet midterstribe og baglygterne fik en rød og hvid afdækning. Også bænksædet i anden række af sæderne fik en modificering, idet der i modellen fra efter dette år vil være tre trepunkts-sikkerhedsseler i stedet for kun hofteselen, som var tilfældet før. Modellen findes desuden også som den sportslige udgave Zafira OPC. Her er Zafira 2,0 OPC udstyret med en 2,0-liters firecylindret turbomotor med en effekt på 141 kilowatt og således 192 hestekræfter i tidlige versioner og 147 kilowatt samt 200 hestekræfter i den sene versioner.

Opel Zafira B

Den anden generation af Opel Zafira blev først introduceret tilbage i 2005. Det tidligere beskrevet flex7-system i sæderne blev overdraget næsten uændret til denne model. Væsentlige differentieringer fra Opel Zafira A til Opel Zafira B er dog for eksempel på betjeningselementerne. Radioen er i en Opel Zafira B integreret i midterkonsollen, og gearstangen er monteret øverst på midterkonsollen. Opel Zafira B findes desuden også frem til 2010 i en stærkere og mere sportslig OPC-version, ligesom ved første generation. Og overordnet set findes Opel Zafira B med fire forskellige variationer af motorer, som du kan få et overblik over her:

Overblik over de forskellige motorer i Opel Zafira B:

  • Benzin: 1,6-2,2 liter (77-177 kilowatt)
  • Diesel: 1,7-1,9 liter (74-110 kilowatt)
  • Naturgas: 1,6 liter (69-110 kilowatt)
  • Autogas: 1,8 liter (100 kilowatt)

Opel Zafira C

Opel Zafira C er tredje generation af Opel Zafira-serien, og er ligeledes en kompakt MPV. Bilen hedder officielt Zafira Tourer, og blev præsenteret i 2011, hvorefter den kom ud til forhandlerne i 2012. Denne generation findes på samme fod som de to foregående med flex7-systemet, når det kommer til sæderne, men de har imidlertid gennemgået en modificering. I modsætning til de to foregående generationer, hvor flex7-systemet hører til standardudstyret, kan man nu med Zafira Tourer få en variation med kun fem siddepladser - hvis det er det, der passer til dit behov. Derudover indeholder Opel Tourer utallige andre og nye funktioner, såsom nummerpladegenkendelse, adaptiv hastighedsregulator, som sørger for at holde korrekt afstand til den forankørende bil, vognbaneskift-assistent og parkeringsassistent. Alt sammen med til at sikre din sikkerhed, når du kører i Opel Tourer. Modellen scorer da også top resultat i Euro NCAP crashtest med dens fem stjerner ud af fem mulige. Så med en Opel Tourer sikrer du dig altså, at både dig og hele familien kan føle jer trygge under jeres køretur.



Tjek bilen før du køber

Undersøg bilen for restgæld

Tjek Bilen



Gratis indrykning af salgsannonce

Indryk din annonce og nå ud til over 400.000 potentielle bilkøbere på bilzonen.dk, bilgalleri.dk, Bilekspressen og tjekbil.dk

Sælg din bil