Mercedes Viano: Minibus med plads til alle


Står du og mangler en stor bil, som har masser af plads til mange personer og dertilhørende bagage? Så er minibussen Mercedes Viano måske noget for dig. Læs med her og bliv klogere på alt det, som denne model kan tilbyde dig.

Forskellige varianter af modellen

I serien Mercedes Viano findes nogle forskellige modeller. Blandt andet kan modellen også fås som en varevogn, som dermed benævnes Mercedes Vito. Er du imidlertid interesseret i en campingbil, så kan du ligeledes få det med Mercedes Viano Marco Polo, som indeholder smarte egenskaber, der er ideelle for dig, der skal på camping med familien. I 2010 kom der desuden en ny version af Mercedes Viano på markedet. Og denne model indeholdt en del forbedringer rundt omkring. Blandt andet vil en model fra efter 2010 kunne byde på et ordentligt kvalitetsløft, både hvad angår det indvendige interiør og design, men også på det mere tekniske område. For eksempel er både affjedringskomforten forbedret markant samtidig med at støjniveauet er stærkt reduceret. Derudover er brændstofforbruget også skruet ned, idet denne model byder på en ny gearkasse med seks trin samt det smarte start/stop-system, som gør at brændstoføkonomien er forbedret op til 15 procent 

Udstyret i en Mercedes Viano

Når det kommer til motoren, så fås Mercedes Viano med en sekscylindret common-rail turbodiesel motor på 3,0 liter. Denne motor yder 224 hestekræfter, har 1400-2800 omdrejninger i minuttet, og så er den med automatiske gear. Topfarten med denne motor er på 201 kilometer i timen, og så er brændstoføkonomien op 11,8 kilometer pr liter. Som andet udstyr fås modellen her med blandt andet 16 tommer alufælge, justerbart læderrat, klimaanlæg, fjernbetjent centrallås, sidespejle med varme, der kan justeres elektronisk, fartpilot med fartbegrænser, sædevarme og meget mere.

En bil med uanede mængder af plads

En Mercedes Viano er intet mindre end fire meter lang, og du får med garanti masser af plads, når du kører i en Mercedes Viano. Inden i bilen vil det føles som en fornøjelse at færdes, idet der er højt til loftet. Der er desuden masser af fleksibilitet og mange muligheder, når det kommer til sæderne bagi. Disse stole kan manuelt indstilles frem og tilbage, og så er der sågar et klapbord, der kan tages op, således man kan sidde og arbejde eller spille kort sammen på køreturen. Der kan desuden tilkøbes stole alt efter behov, så der er plads til hele familien, hvis i skal på tur. Kabinen er tilmed lys og indbydende på grund af de store ruder, som er langs bilen samt i taget, foran og bagud. Skal man ikke benytte de mange siddepladser, så kan man i stedet bruge pladsen til en masse bagageplads. Her kan man få helt op til fire kubikmeter bagageplads, og bilen er derfor en hjælpende hånd i tilfælde af, at store møbler eller lignende skal flyttes og transporteres.

Er en Mercedes Viano lige noget for dig?
Hvis du er interesseret i en Mercedes Viano, så kan denne model erhverves for omkring en million kroner for en helt ny model. Har du ikke lige kapaciteten til at betale så meget for din kommende bil, så frygt ej, for så kan du lige nu finde den til salg i form af mange brugte modeller, som er i god stand og godt vedligeholdt. For en brugt Mercedes Viano ligger prisen på omkring en tredjedel af prisen for en ny. Så ved at købe en brugt får du altså meget mere for pengene, og dermed får du alt det, du ønsker dig i din Mercedes Viano, men dog til en lavere pris. Så det er bare med at gå i krig og undersøge de mange brugte modeller, der er til salg, og finde den der passer perfekt til dine behov, og som er i en god stand til en fordelagtig pris.

 



Tjek bilen før du køber

Undersøg bilen for restgæld

Tjek Bilen



Gratis indrykning af salgsannonce

Indryk din annonce og nå ud til over 400.000 potentielle bilkøbere på bilzonen.dk, bilgalleri.dk, Bilekspressen og tjekbil.dk

Sælg din bil