Hyundai i10: Den lille og smarte


Den nye Hyundai i10 skiller sig ud fra sin klasse ved at kombinere fleksibiliteten set hos mindre biler, med rummeligheden og udstyret fra en stationcar. Denne model giver dig den perfekte bil til storbyen, hvor den passer ind på selv de mindste gader, uden at du går ned på kørekomforten. 

Designet med attitude

Denne 5 personers bil er designet til at være elegant, men stadig bevare kant. Fronten af bilen er udstyret med en flot kølergrill, som er blevet et kendetegn ved mange af Hyundai’s modeller. Som ekstraudstyr til Hyundai i10 modellen er det muligt at fremhæve de sportslige træk ved at vælge runde LED-kørelys eller 14” 8-egede alufælge, som kan fungere som en erstatning til de standard 14” 5-dobbelt-egede hjulkapsler. 

 

Denne Hyundai model kan også prale af en af dens klasses største bagarum. Med en kapacitet på 252 liter er der stor mulighed for opbevaring af barnevogne og fodboldudstyr, og med muligheden for at folde bagsæderne ned, kan man som ejer af bilen skabe hele 1.046 liters opbevaringsplads. 

Hos Hyundai i10 er teknologien i førersædet

I Hyundai i10 modellen er der kælet for detaljerne i form af en ny variation af tilslutningsmuligheder i bilen. Den 7” store skærm gør det nemt og bekvemt for dig at få adgang til indholdet på din Iphone uden at være usikker i trafikken. Som en del af ekstraudstyrspakken kan du som køber få LIVE-tjenester plus Apple Carplay. Vælger du at inkludere navigation til din model, får du også Hyundai MapCare Lifetime, som sikrer dig kortopdateringer i hele 10 år. Denne funktion medfølger på alle Hyundai-modeller fra fabrikken. 

Større sikkerhed for dig og din familie

Hyundai i10 modellen giver dig langt større sikkerhed i form af en masse lettilgængeligt og praktisk ekstraudstyr. Disse hjælper både i byen men også på de større veje, hvor du som fører får assistance af en advarsel om frontkollision både akustisk men også visuelt, hvis du er tæt på at kollidere med bilen foran. En vognbaneassistent vil give dig en advarsel, hvis du utilsigtet kommer til at skifte vognbane. Modellen har også fartpilot med en indbygget fartbegrænser, dæktryksovervågning, et elektronisk stabilitetsprogram og til sidst men ikke mindst hill-start assist. Disse muligheder for sikkerhed er alle afhængig af køberens valg af ekstraudstyr. 

Evnerne i en Hyundai i10 motor

Som køber, har du muligheden for at vælge imellem tre forskellige typer af motor: 

 

Den første værende Hyundai i10 1.1 ECO. Denne udgave er udstyret med tre cylindre, 66 h/k, og arbejder med en acceleration fra 0-100 på 15,7 sekunder. ECO udgaven er også den mest miljøvenlige udgave, hvor den ligger i miljøklasse A+ og kun udleder 121-122 gram CO2 per kilometer. 

 

Den anden motor er Hyundai i10’s 1.1 udgave. Denne er, som sin lillebror, udstyret med 3 cylindre og 66 h/k, mens den arbejder med en acceleration fra 0-100 på 14,7 sekunder. 1.1 versionen er som den forrigt nævnte ECO version også i miljøklasse A+ og udleder 130 gram CO2 per kilometer.

 

Den sidste motor er Hyundai i10’s 1.25. Denne model agerer som storebror til de forhenværende modeller med sine 4 cylindre og 87 h/k, mens den arbejder med en acceleration fra 0-100 på 12,1 sekund. Med en tophastighed på 175 km/t overgår den langt de førnævnte udgaver. Denne er i miljøklasse B og udleder 155 gram CO2 per kilometer. 

Sidste overvejelser inden du køber en Hyundai i10

 

Hvis de foregående information om den smarte Hyundai i10 er faldet i din smag, er der kun nogle få valg tilbage, som du skal overveje inden dit køb. Med denne model er der mulighed for at vælge imellem en 5-trins manuel gearkasse, som kan give dig ekstra køreglæde på vejene, eller en 4-trins automatisk gearkasse, som vil tage alt stress ud af bykørsel. 

 



Tjek bilen før du køber

Undersøg bilen for restgæld

Tjek Bilen



Gratis indrykning af salgsannonce

Indryk din annonce og nå ud til over 400.000 potentielle bilkøbere på bilzonen.dk, bilgalleri.dk, Bilekspressen og tjekbil.dk

Sælg din bil