Audi Q7: Komfort, design og sikkerhed er i top


Med en Audi Q7 kan du føle dig godt tilpas, uanset hvor turen går hen. Komforten, designet og ikke mindst sikkerheden er i top med denne model, som kombinerer et kraftfuldt design med en rummelighed, så der er plads til hele familien. Som en SUV byder Audi Q7 på en dynamisk køreoplevelse og giver samtidig en ægte fornemmelse af luksus. Både i det eksteriør og interiør design er der skruet op for designet og en række funktioner er med til at gøre din køreoplevelse så behagelig og stilfuld som mulig. 

Tag del i designet 

Med en Audi Q7 har du mulighed for at vælge mellem tre forskellige varianter vedrørende designet af din bil, som adskiller sig i både lakfarve og fælge. Ved valg af orcasort fås bilen med 21" aluminiumsfælge i 10-eget stjernedesign, mens valget af barriquebrun byder på 22" aluminiumsfælge i 5-eget trapezdesign. Som en sidste mulighed findes modellen i matadorrød med 22" aluminiumsfælge i 5-eget edgedesign. Der er dermed mulighed for at skabe en bil, der passer til din smag og præferencer. Samtidig får du en bil, der skiller sig ud på vejene med sit unikke design. 

MMI-systemet 

Som en del af Audi Q7 fås det standardmonterede MMI-system, som med sine komplekse funktioner er med til at gøre din tid i bilen nemmere og sikrere. Med en touch skærm monteret i midterkonsollen tages den digitale oplevelse med på køreturen. Med MMI-systemet har du alt, hvad du skal bruge lige ved hånden og kan tilgå funktioner såsom navigation, klimaanlægsfunktioner og din yndlingsmusik med få tryk. Systemet kan desuden betjenes ved stemmekontrol, så din opmærksomhed ikke fratages vejen forude. 

Plads til hverdagen 

En Audi Q7 er en bil, som du kan tage på tur i, uanset hvor turen går hen. Med plads til både dig, familien og opbakning, skal du ikke bekymre dig om pladsproblemer på vej til ferien sydpå, turen til IKEA eller noget helt tredje. Audi Q7 har en rummelig kabine med sæder, der kan klappes ned til endnu større pladsforhold. Er behovet for plads dog endnu større? Som ekstraudstyr kan der tilføjes en helt tredje sæderække i bilen og dermed skabe plads til helt op til syv personer. Dermed skal der ikke længere køres flere gange for at samle hele venneflokken op. Ønsker du i stedet at opjustere bagagepladsen, så kan anden og tredje sæderække klappes ned, og der kan på den måde skabes en maksimal bagageplads på hele 2.050 liter. Ferien er ofte tidspunktet, hvor mange pludselig står i pladsproblemer med lidt for mange kufferter og udstyr. For at undgå problemer som disse, kan der som ekstraudstyr investeres i en ski- og bagageboks. Med denne opnås op til 400 liter ekstra opbevaringsplads, så alt det nødvendige kan komme med, og din hverdag gøres endnu nemmere. 

Tilpas bilen til dine behov 

Ønsker du en bil med et helt unikt design og udformning, eller har du blot nogle behov, som din bil skal opfylde? Så har du mulighed for at tilpasse bilen på syv forskellige indstillinger. Nogle eksempler på disse justerbare indstillinger er sportsluftaffjedringen, som er med til at regulere bilens højde samt firehjulsstyringen, som kan justeres, hvis du ønsker en mere sportslig kørsel. Derudover findes der naturligvis en række ekstraudstyr, så bilen bliver lige, som du ønsker den. Eksempelvis fås S-line eksteriørpakken, hvis du ønsker et mere sportsligt udtryk til din bil. Med denne pakke fås blandt andet S-line stødfangere for og bag, 19"-fælge samt et sportsligt udformet bundskjold bagpå. En anden mulighed er den sorte optikpakke, som giver din bil et unikt kontrastfyldt udtryk med præg af farvenuancer valgt efter din smag. Derudover tilføjes stødfangere for og bag samt pyntelister ved sideruderne. 






Tjek bilen før du køber

Undersøg bilen for restgæld

Tjek Bilen



Gratis indrykning af salgsannonce

Indryk din annonce og nå ud til over 400.000 potentielle bilkøbere på bilzonen.dk, bilgalleri.dk, Bilekspressen og tjekbil.dk

Sælg din bil