Alfa Romeo Giulia - en italiensk køreoplevelse ud over det sædvanlige


 

Alfa Romeo er kendt for deres italienske stil og ikke mindst for at producere biler, hvor du som fører får den bedst mulige oplevelse, når du kører i deres biler. Alfa Romeo Giulia er en sport coupe, hvor der i den grad er kælet for detaljerne og designet. Alfa Romeo Giulia er en bil til dig, der vil noget ekstra, eller som ønsker lidt ekstra luksus i din hverdag. Med denne flotte og funklende bil bliver du ikke overset, og du vil nyde hvert et øjeblik, du kører i den. Bilen er designet i et maskulint og muskuløst design, som både er til for udseendets skyld men i den grad også for den aerodynamiske effekt, det giver at designe bilen på denne måde. Det er ifølge Alfa Romeo selv en ægte klassiker, som ikke er designet voldsomt og dramatisk men derimod med de enkelte detaljer og finesser for øje. Når du først har sat dig godt til rette bag rattet i en Alfa Romeo Giulia, giver du næppe slip igen. 

Koncentrer dig om din kørsel med din Alfa Romeo Giulia 

I din Alfa Romeo Giulia skal du ikke koncentrere dig om andet end at holde hænderne på rattet og styre bilen derhen, hvor du ønsker det. Alfa Romeo har ikke fyldt deres Giulia model med for meget unødvendigt teknologi, som kan forstyrre dig under din kørsel. Den er spækket med innovative løsninger og teknologi i topklassen, men ikke i en sådan grad at det fjerner dit fokus fra rat og vej. Udover, at den er udstyret med en tilpas mængde teknologi og udstyr, er sikkerheden selvfølgelig i top, så både dig som fører og dine passagerer kan nyde turen og slappe af under hele kørslen. En Alfa Romeo Giulia er udstyret med automatisk nødbremse, som blandt andet kan reagere på fodgængere. Desuden er det standard i bilen, at den har indbygget en hastighedsbegrænser, så du altid får den mest komfortable og sikreste kørsel. 

Italien hele vejen igennem 

Alfa Romeo kan ikke løbe fra at være et italiensk brand, og det gør de bestemt heller ikke. Alfa Romeo Giulia skriger Italien, hvad angår design. Det er både det indvendige og udvendige design, hvor der hele vejen rundt er kræset for de italienske kendetegn. Interiøret er luksuriøst, og i cockpittet er alt centreret om føreren, så du får den bedste og mindst besværlige oplevelse af at køre og styre i bilen. Materialerne er af italiensk kvalitet og udformet med kærlighed til håndværket. Når du køber en Giulia, har du mulighed for at vælge forskellige materialer til både sæder og instrumentbræt. Din Giulia kan blive, lige som du vil have det men hele tiden med Italien for øje. 

Alfa Romeo Giulia i fire modeller 

Alfa Romeo Giulia fås ikke bare i én model men i hele fire forskellige modeller, som i bund og grund udspringer af samme tanke og mål. Selvom alle fire modeller er en del af serien Alfa Romeo Giulia, er der forskel på de fire biller. De fire modeller i serien hedder: Giulia Super, Giulia Edizione, Giulia Veloce, Giulia Veloce Ti. Helt grundlæggende er Giulia Super den billigste model, og Giulia Veloce Ti er den dyreste af de fire modeller. Det betyder ikke, at Giulia Super ikke er en aldeles god og lækker bil. Den primære forskel på modellerne er, at for hver model du rykker opad, er der mere udstyr og motorkraft i bilen. Interiøret i de enkelte biler får et lille hak opad for hver model, og derfor skal du også vælge Giulia Veloce Ti, hvis du er på udkig efter det lækreste og bedste af det bedste indenfor Giulia serien. 









Tjek bilen før du køber

Undersøg bilen for restgæld

Tjek Bilen



Gratis indrykning af salgsannonce

Indryk din annonce og nå ud til over 400.000 potentielle bilkøbere på bilzonen.dk, bilgalleri.dk, Bilekspressen og tjekbil.dk

Sælg din bil